Tynget af omstændigheder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.
Leder forgæves efter min egen personlige mening med livet, men er for koncentreret om detaljerne til at se hele perspektivet, det store perspektiv, det rette perspektiv.
Forstår pludselig hvad der snakkes om her og mangler selv et sted at lufte mine tanker, for tanker er der nok af og måske ville det ikke være så dumt engang imellem at kunne gemme sig i mængden, lade andre mene uden at bekymre sig om en uundgåelige dom, som altid følger efter…
Jeg vil gerne være anonym. Vil gerne være den usynlige mand, som skriver grafitti på væggen. Vil gerne blive hørt uden at vise mit ansigt, men der er hætteforbud her i landet, så jeg må stå ved mine tanker og meninger – or forever hold my peace.
…
