Nokia Sensor Log
7. september 2005Mens jeg sad blandt 150 ivrigt lyttende IT professionelle startede jeg ved en pludselig indskydelse min Nokia Sensor op, bare for at se om, der var nogen i nærheden. Jeg havde ingen forventning om at se nogle aktive Bluetooth brugere, men til min store overraskelse var der hele 5 indenfor den radius på ca. 10-12 meter som skidtet kan række.
Selvfølgelig var der ingen, der brugte Nokia Sensor, men jeg fik dog alligevel et lille indblik i, hvad det var for en type nørder, jeg befandt mig blandt.
Her var en “Z800″, en “6630″, en “D700″, en “Bellinda” (jeg kiggede diskret efter de nærved siddende kvinders brystpartier, hvor navneskiltene var placeret) og en “NyTøjte”…
“NyTøjte” ?! Hvem giver sin telefon sådan et navn?!?
Af de unge kvinder i selskabet så jeg ingen der var specielt tøjte-agtige, men man skal aldrig skue hunden på hårene.. det var jo også en ny tøjte, så det er ikke sikkert at hun helt var klar til at stå ved det…
Næste gang min Sensor støder på en NyTøjte sender jeg en besked… det ved gud jeg gør.. om ikke andet, så bare for at se, hvem der forvirret hiver sin telefon frem og nervøst kigger sig rundt i salen, for at se hvem, der sender hemmelige beskeder midt under et seminar…






Virkeligheden er desværre meget kedeligere, end du tror. Det er
Ben | 3. maj 2006Virkeligheden er desværre meget kedeligere, end du tror. Det er min k750i, der bærer det smukke… eller i hvert fald farverige navn “NyeTøjte”.
Det gør den fordi min forrige telefon hed “SkamløseTøjte”, og desværre ikke fordi jeg har et vildt behov for at ryste mine ikke-eksisterende bryster offentligt
Jamen, så må jeg da sige tak fordi du opklarede
Kristian Moon | 4. maj 2006Jamen, så må jeg da sige tak fordi du opklarede mysteriet for mig, men jeg må alligevel indrømme at det var sjovere ikke at vide noget…
Jeg ved det godt. Det er lidt ondt af mig. Jeg
Ben | 4. maj 2006Jeg ved det godt. Det er lidt ondt af mig.
Jeg overvejede helt seriøst at holde den kørende til og med fx reboot. Det skulle jeg nok ha gjort…