I disse regnvejrsdage
3. november 2005Jeg hader paraplyer.
Paraplyer er et udtryk for foragt mod naturen. Foragt mod det, som vi alle er en del af. Bevares. Jeg kan da godt se at det er surt at bruge en halv time på at sætte håret og så¨bare lade det klaske sammen i regnvejret, men måske skulle man engang imellem bare nøjes med at være menneske. Nøjes med at være en del af den natur, som omgiver os.
Paraplyer er et udtryk for foragt mod sine medmennesker. Folk, der render rundt med paraplyen slået op begrænser deres eget synsfelt samtidig med at de er til øget fare for alle i deres nærhed. Paraplyer er årsag til at langt de fleste på under 120 kg optager mere fortovsplads. Desuden undrer det mig at nogle mennesker ikke slår paraplyen ned selv om de befinder sig i et læskur ved busstoppestedet.
Paraplyer er en menneskeret. Forudsat at de er placeret i en kulørt drink omringet af pyntebær og stjernekastere.






en kommentar er vist helt unødvendig.
zadig | 4. november 2005en kommentar er vist helt unødvendig.
og det er ret svært at cykle med en paraply og
lisa | 8. november 2005og det er ret svært at cykle med en paraply
og i øvrigt blæser det altid når det regner
og hår ser rigtig sjovt ud når det har været udsat for både regnvejr og cykelhjelm…
det er tørvejr i dag!!! - det kunne man jo passende fejre med en menneskeretsparaply