theDOTfactor

Det viste sig jo at nogle af bloglæserne mente, at der var meget mere at sige om det nye job end blot at bekendtgøre dets tilstedeværelse.

Så her er de hårde facts i en lettere censureret udgave.
(The names have been changed to protect the innocent)

Jeg blev pr. 29/3-2006 ansat som web developer hos reklamebureauet ADtomic Communications, som har til huse på Gasværksvej, Vesterbro.

Nogle af de jobfunktioner, der er nævnt i min kontrakt er: projektledelse, videobehandling, flash og flash. Andre funktioner, som jeg allerede er begyndt at tage til mig er ASP (.NET) udvikling, IIS / MSSQL opsætning, nyhedsbrevsopsætning og lettere grafisk arbejde.

Lønnen kan man altid klage over, men i dette tilfælde vil jeg nok afvente første løn-genforhandling, som ifølge aftalen skal løbe af stablen allerede efter prøvetidens udløb - og skal jeg være ærlig, så kan jeg nok slet ikke tillade mig at klage…

De 5.3 km til arbejde kan tilbagelægges i adstadigt tempo på den sorte cityfræser så svedlugt undgås, og livet er jo herligt set fra sadlen på en cykel når man er på vej til arbejde…

Ja.. og mere er der vel ikke at sige om DEN sag!

Søndagen gik med at lege handyman i det lille hjem.
Der blev skjult ledninger og ophængt gardiner til den helt store guldmedalje - eller dvs. måske nærmere til en lille porcelænsplatte…

Jeg er INGEN stor handyman. Hverken eller…

Alligevel lykkedes det at få sat kabelbakker op i stuen uden at de faldt ned igen (endnu) og børneværelset, som nu huser to børn, har fået et fikst lille windbreaker gardin så den lille undgår træk. Og det sidder næsten lige…

Jeg er nu lidt stolt af mig selv. Selv om Jørgen Leth ville græmme sig hvis han så resultatet af mine anstrengelser, så er det alligevel langt bedre udført end jeg selv havde turdet håbe på.

Bare det nu ikke fører mere med sig af samme skuffe… det kan mit selvværd vist ikke bære.

Det er en menneskeret at kommentere på andres blog indlæg.

Ja, det er måske endda en PLIGT at give sin mening tilkende, når man har læst indlægget - det være sig positive og anerkendende små roser eller spydige, nedladende små torne. Det vigtigste er at man viser at man har læst og taget stilling.

At kommentere andres kommentarer er en ganske anden sag. Her kommer man nemt ud på et sidespor i forhold til det originale indlæg. Retten til at kommentere har man selvfølgelig stadig, men pligten begrænser sig til at man i videst muligt omfang bør holde sig indenfor de fastsatte rammer.

Dernæst er det blogindehaverens ret til at have det sidste ord… BULLSHIT!
Den KLOGESTE har det sidste ord (at det på denne blog som regel er ensbetydende med blogindehaveren er en anden snak)

Til sidst er der retten til slet ikke at kommentere. Den vil man i princippet altid have men, påkalder man sig den ret bortfalder retten til at sige “Hvad sagde jeg” når alt går som forudset og ramler sammen…

Man skal ikke skyde med elastikker, når man selv går i latex bukser.

Man skal ikke fyre fede når man selv går i en hashrus.