theDOTfactor

Telefonsælgerens død

28. august 2006

Det er midt i godnathistorielæsningen. Naja sover allerede. Fjernsynet er slukket. Pludselig kimer telefonen. Jeg springer op mens jeg vist nok får bandet lidt over svigermor, som altid ringer omkring det tidspunkt.

- Det er [navn] fra Tele2, lyder det i røret
- Forstyrrer jeg?

Okay, jeg har aldrig været telefonsælger, men jeg er overbevist om at lige netop DET spørgsmål er et af de værste man kan stille når ens job er at ringe og forstyrre folk.

- JA, det gør du faktisk, siger jeg bestemt.

- Øhh okay, må jeg ringe igen en anden dag?

Igen, ikke et af de heldigste spørgsmål, for når man lige er blevet forstyrret skal der vist meget til, før man siger: Ja ring endelig og forstyr mig igen.

- Nej, ikke hvis du vil sælge mig noget, siger jeg.

- Jeg vil bare høre om jeg kan tilbyde dig et billigere fastnet abbonnement end det du har, siger han så. Lidt for frejdigt efter min smag.

- Det kan du ikke. Jeg har ComX Networks til både telefoni og bredbånd og det kan du ikke gøre billigere, siger jeg.

- Nej, det det har du ret i… farvel, siger han så, og dermed blev endnu en telefonsælger sablet ned.

Bagefter tænkte jeg på om “vi bruger ikke” konceptet skulle have været taget i brug. Jeg mener, manden ringer til et fastnetnummer, så ville det jo være fint at sige. Nej, vi bruger ikke fastnet her (hvilket jo i princippet er rigtigt nok med undtagelse af når mødre, svigermødre eller telefonsælgere ringer)