Journalistisk lavkonjunktur

Forleden viste TV2 Dags Dato et indslag om Carlsberg og Cult, som lå i konflikt fordi Carlsberg tilsyneladende forsøgte at skubbe Cult ud af det danske marked for at få plads til deres eget mærke Burn.

Dertil kom at Carlsberg – igen tilsyneladende – skulle have kopieret nogle markedsføringsprincipper, som Cult hævdede at de var de første til at bruge. Sådan noget som at benytte letpåklædte piger, dele gratis varer ud til events og vise en Hummer med logo på…

Nu glemte TV2 bare at fortælle at Burn ikke er Carlsbergs mærke men Coca Cola’s mærke. Carlsberg står for distribution af Coca Cola i Danmark og dermed også for distribution af Coca Cola’s mærker. Coca Cola har så i deres verdensomspændende kampagne brugt en Hummer – uden at vise hensyn til at et lille dansk mærke også syntes at Hummeren passede til energidrikkens image. En del europæiske leverandører af Burn har så valgt at køre kampagnerne uden Hummeren, men det ændrer ikke på at den er en del af pakken fra det amerikanske hovedkontor.

Carlsberg har i øvrigt selv en energidrik på markedet, som hedder Battery…

Det er lidt synd at TV stationerne er så pressede at de nedprioriterer den journalistiske integritet for at få seeromtale…

I går hoppede DR Kontant med på samme vogn.
I aftenens hovedindslag fortalte de on Unwire, der som gateway har scoret kassen på danskernes velvilje til at købe sms services. Indtil 2003 var der ikke nogen regulering så Unwire udnyttede situationen og tog også penge for service meddelelser når kunden tastede forkert. – i øvrigt ligesom Post Danmark stadig tager penge for frimærker selvom modtageradressen er skrevet forkert.

DR Kontant var bare en anelse længere ude på dybt vand. Deres eneste kilde var “Jacob” som gerne ville være anonym fordi han stadig er i Gateway branchen…
What..? Hov?! Er der ikke nogle klokker der ringer hos journalisten?!?
Kunne der være tale om at “Jacob” gerne vil have sin tidligere arbejdsgiver og værste konkurrent ned med nakken?

En yderligere indikation om dette – og at DR helt bevidst medvirker i spillet – er at der ikke på ET ENESTE tidspunkt bliver nævnt at der også findes andre gateway selskaber på markedet, at de med garanti også opkrævede penge for servicemeddelserne, at de sandsynligvis IKKE forsøgte at tilbagebetale disse gebyrer til kunderne efterfølgende…

Man fanger altid nogle af de mere ukritiske seere… Foreksempel skrev TV2’s Poul Erik Skammelsen på sin blog at Carlsberg og Cult havde indgået forlig hvilket resulterede i kommentarer som: “Ej hvor godt at de endte med at betale. Det manglede også bare for hvad de havde gjort.”

Tjah.. det er vel også tilladt at stoppe op og tænke lidt selv…