Silkeborg Gymnasium goes international

Utroligt…

Den udenlandske presse har nu også fået øjnene op for den midtjyske skandale – nærmere betegnet episoden på Silkeborg Gymnasium forleden, hvor et par aknebefængte knejte overskrider grænsen mellem moralsk forkert og moralsk forkasteligt ved ikke blot at filme deres medstuderendes vridende, vuggende halvnøgne kroppe midt under et åbenbart årligt tilbagevendende strip arrangement, men også lægge videoerne frit tilgængeligt ud på vores allesammens (dog mest Google’s) YouTube.

Se blot denne nyhed i det engelske dagblad Metro.
Students’ stage strip for teachers

Bemærk at dette i øvrigt er det første indlæg på theDOTfactor som rent faktisk omhandler sagen og som ikke er et eller andet halvfordækt forsøg på at tiltrække lettere dysleksiske internetaber, der søger efter “silkeborg gymnasium” i håbet om at finde en film, der tilmed er fjernet fra de fleste sites…

I det hele taget lader der til at være en udbredt sympati for de stakler der (omend sandsynligvis ganske uvidende) har ladet deres nøgne korpus (hedder det så “korpi” i flertal?) udstille på nettet. Det er kun de halvvejs lyssky foretagener som Connery og delige, der viser eller linker direkte til filmene.

Og dermed stiller det så også et stort spørgsmålstegn ved ugebladet Metro og dets troværdighed som et seriøst nyhedsmedie…
Mon ikke det bare er en britisk EB / BT klon , som midt i en agurketid har kastet sig over uskyldige ofre fra en tidligere (meget, meget tidligere) besættelsesmagt.

[tag]silkeborg gymnasium,strip,video, youtube,international[/tag]

Dette indlæg er lavet for at tiltrække endnu mere opmærksomhed fra søgemaskinerne og disses semi-inkompetente brugere… – det virkede sidst

Related posts

Related Posts

Hvem er Apollo?
Murphy’s Law – The Movie
Beskyttet: Valbyhallen