Japanske tilstande i Metroen

Øresund Metro station

Den indtil videre sidste strækning af Metroen åbnede i fredags og allerede i dag kunne man konstatere en stor interesse for det nye stykke skinner. Således var der allerede ved Øresund station helt fyldt i toget her til morgen. Fra Lergravsparken station stod man som sild i en tønde og på de efterfølgende stationer måtte folk forgæves stå og kigge ind i menneskemængden uden mulighed for selv at komme ombord.

Det er klart at en del af passagererne udelukkende var med, fordi de ville afprøve den nye strækning, men hvis populariteten fortsætter skal folk vist vænne sig til at man rejser på en anden måde end tidligere.

For eksempel var der en udenlandsk kvinde der højlydt og på meget dårligt engelsk brugte ti minutter på at brokke sig over at hun var blevet trådt over tæerne. Til stor moro for de fleste af os, men uden tvivl til stor irritation for den stakkels pige, der nær var blevet væltet omkuld i et sving og som følge deraf kom til at strejfe en medpassagers fødder. Og så havde hun endda sagt både undskyld og I am sorry…

Flere billeder her:

Øresund Metro station
Øresund Metro station oppefra
Øresund Metro station, retning Lufthavnen

Related posts

Tags: , , , københavn, mandag, metro, Photo, station,