Kære ven – om selvværd

Min kære ven,

Jeg må blankt indrømme at mit selvværd ikke er hvad det har været.
Jeg har ikke længere troen på at jeg kan klare alt. Jeg har ikke længere troen på at tingene nok skal blive bedre, hvis jeg bare væbner mig med tålmodighed.

En af de ting, der plager mig mest, er at der ikke længere er balance i vores venskab. Du er min bedste ven. Du er den første jeg vil ringe til, hvis jeg har problemer, og du er den, som jeg til evig tid vil stå til rådighed for, når der er behov for det.

Men jeg er ikke din bedste ven. Du ringer aldrig til mig, selv om jeg ved, at du også har det svært. Du inviterer mig ikke med, når du skal i byen med dine andre venner.

Derfor må jeg med tanke på mit eget selvværd nødvendigvis forsøge at distancere mig fra dig. Ikke fordi jeg har lyst til det, men for at genskabe en balance, hvor vi gensidigt har de samme forventninger til hinanden. intet mindre, intet mere.

Kære ven, jeg håber, du forstår. Jeg håber at du ikke vil distancere dig yderligere fra mig, for det vil gøre opgaven med at genskabe balance meget sværere. Jeg håber at vi fremover vil kunne kommunikere på lige fod, fordi jeg ikke længere vil forvente noget af dig, som du ikke kan levere. Jeg håber, at du måske vil komme mig lidt i møde. At du vil vise, at du også regner mig som en ven.

Sidste gang jeg så dig, følte jeg at jeg var til byrde for dig, fordi du ikke var i stand til at give mig, hvad jeg havde behov for. Tilbage sidder jeg og revurderer mit liv for gud-ved-hvilken-gang, fordi jeg hellere vil gå end at være til besvær.

Men tankerne er der stadig. At blive nødt til at gå, for ikke at være til besvær er ikke specielt sundt for selvværet. Men slet ikke at blive inviteret er værre.

Jeg ved det godt. Jeg er ikke særligt munter for tiden, og jeg forstår da godt at du hellere vil se på glade ansigter end at se på mine nedadvendte mundvige, men det undrer mig at tanken ikke har strejfet dig, at jeg måske ville se gladere ud, hvis jeg følte, jeg var velkommen.

Hvor meget mælk skal man spilde, før det er acceptabelt at græde…

Related posts

Related Posts

Kære ven – om håbet
Kære ven – om venskab…
Søndag aften i Nyhavn