theDOTfactor

Jeg har en masse mennesker omkring mig, der på den ene eller den anden måde er blevet uenige med Amor om hvordan pilene skal skydes. Det er der ikke rigtigt noget nyt i. Sådan er det jo.

Men enkelte af disse personer, og i dette tilfælde nogle ellers yndige hunkønsvæsner, er overbevist om at deres problemer kan løses ved at de i enighed beslutter at alle mænd er underlige.

Egentlig kan jeg godt forstå dem. Mænd ER underlige. Det er der slet ikke nogen tvivl om, og jeg er nok selv ret typisk på det område. Hvad de nok ikke tænker på er at dels er vi mænd underlige på forskellige måder og dels er kvinder vist også nogle sære snegle af og til.

Nuvel, nu skal det her jo ikke dreje sig om at svine det andet køn til, så lad mig komme med en semikontroversiel udmelding.

Mænd og kvinder forstår ikke hinanden. Kvinder kan ikke acceptere at mænd også er en slags mennesker. Mænd kan ikke acceptere at de også er en slags mennesker. Kvinder kan ikke acceptere at mænd ikke kan acceptere at de er en slags mennesker.

Og hvad er det så lige det betyder?
En af de afgørende forskelle mellem dyr og mennesker er at mennesker er i stand til at vise følelser. Isoleret set er dette argument nok til at man kan ræsonnere sig frem til at en kvinde er mere menneske end en typisk mand. - eller det vil sige: det som man typisk forventer af en mand. Og det er netop det som er problemet, for selv om vi mænd på mange måder (stadig) føler os overlegne er vi i virkeligheden ikke ligeså menneskelige som vores kvindelige modstykker.

Når en moderne mand så forsøger at vise sine menneskelige sider, følelser og den slags, har kvinder svært ved at acceptere det og mænd har svært ved at acceptere at det ikke bare er følelser, der vises, men også menneskelighed.

Og så har kvinderne svært ved at acceptere at mændende har svært ved at acceptere at kvinder er kvinder og mere menneskelige end mænd.

Så hvis nu vi alle sammen bliver enige om at forskellighederne mellem kønnene skal synliggøres og plejes istedet for at vi konstant forsøger at udvande dem og ensrette. Vi ER forskellige og vi SKAL være forskellige. Vi skal blot lære at acceptere at der er andre mennesker som har andre holdninger til livet, andre religioner, andre slutcifre i personnummeret og andre tisseaggregater.

Livet er et puslespil, hvor man konstant render rundt og leder efter den brik, der passer. Og sjovt nok er den brik ikke præcis magen til den man allerede har. Den er modsat - og det SKAL den være.

Related posts

• 8. april 2008 -- Alt hvad jeg ved (0)