Hvem er Christopher Butterfield?
I øjeblikket florerer en besked på Facebook som advarer mod den ondsindede hacker Christopher Butterfield, som tilsyneladende kan få adgang til alt på din computer, hvis blot du tilføjer ham som ven.
En af variationerne lyder:
Tilføj ikke en CHRISTOPHER BUTTERFIELD som ven!!!!!Han er en hacker. Hvis dine venner tilføjer ham til deres liste kan han også finde dig og hacke dine Data ID’ere. Kopier denne besked og sæt den som status så alle dine venner kan se og kopiere det!!!!
(hvad er data ID’er for nogen?)
Dette er naturligvis en HOAX som man bør ignorere – eller hvis man er rigtig flink, fortælle afsenderen, er en hoax.
Snopes.com som er den ultimtive net-reference for den slags hoaxes og urban legends har også beskrevet Christopher Butterfield hoaxen.
Her kan man læse at denne blot er en enkelt variation af en hoax, der har kørt i mange år via email.
Men hvad med det virkelige offer?
Hvad med stakkels Christopher Butterfield, der nu ikke kan få nogen venner, fordi alle tror han er verdens mest nederdrægtige menneske?
Findes han i virkeligheden?
Ja, en hurtig søgning på vores allesammens google viser at der rent faktisk findes en eller flere personer med netop dette navn.
Denne Christopher Butterfield er for eksempel professor ved University of Victoria i Canada. Men er han den berygtede hacker?
Han ligner ikke sådan en…
Og hvad med den Christopher Butterfield, som har en profil på Facebook?
Han kunne måske godt ligne en hacker, men det er alligevel usandsynligt at en internationalt berygtet hacker “kun” har 365 venner som alle bor i og omkring Wisconsin.
Eller måske Christopher Butterfield, som er på LinkedIn?
Men hvorfor skulle en Assistant Company Manager at Gateway Playhouse med kun 9 connections bruge sin fritid på at overtage data id’er (jeg ved stadig ikke hvad det betyder) på computere i hele verden?
Bottomline.
Hvis du får at vide at du skal sende en besked videre til ALLE du kender, så lad være. Det er en HOAX i langt de fleste tilfælde.
Gør i det mindste dig selv og din omgangskreds den tjeneste at google beskeden inden du sender den videre.
Tænk dig om… Bare lige fem minutter (ja, det kan godt være hårdt men nogle gange er det besværet værd) for oftest vil den sunde fornuft fortælle at det der står er for usandsynligt til at være sandt.
Husker også denne: f.eks. at “Msn Messenger netværket lukker hvis du ikke sender denne besked videre”.. den forstår jeg til gengæld ikke at folk hoppede på. Jeg kan til dels forstå at folk hopper på Christopher Butterfield “advarslen”, selvom jeg aldrig personligt ville blive venner med “ukendte” navne på min facebook-profil.
[…] går postede jeg indlægget Hvem er Christopher Butterfield her på theDOTfactor og allerede her til formiddag er det tydeligt at den gode Butterfield er en […]
Hvordan ser sådan en hacker ud?
Har de en dresscode, eller fælles stylist?
[…] tilføjer en ven ved navn Christopher Butterfield har kørt på Facebook i et par dage. Bl.a. “hacker warning” på snopes.com og “Hvem er Christopher Butterfield?” på thedotfactor.dk redegør for, at der er tale […]
[…] snublede lige over indlægget “Hvem er Christoffer Butterfield?“. Læs det hvis du vil have et godt grin, og yderligere argumenter for hvorfor du sagtens kan […]