Virale kampagner på Facebook
Mange firmaer er begyndt at bruge Facebook som marketing platform, og en af metoderne til at få flere medlemmer er at lave små virale kampagner.
Ofte ser man en konkurrence, der er sat op som et event.
Deltagerne bliver bedt om at
1. tilmelde sig eventet
2. Invitere så mange venner som muligt
3. Skrive på eventets wall hvor mange der er inviteret
Her er et eksempel fra Facebook:
Sådan deltager du i konkurrencen om at vinde en […] til en værdi af 2000,- DKK.
Det eneste du skal gøre er således:
1) Afkryds feltet “Deltager” under “Dit svar” til højre på denne side.
2) Invitér dine venner til begivenheden
3) Skriv hvor mange du har inviteret på væggenHusk at meld dig ind i […] gruppen. Så vil du i fremtiden altid få vores tilbud!
——————————————————————–
OBS! Vil du markere alle dine venner er der en let genvej
1) Når det vindue hvor du invitere alle dine venner er åbent, så fjern www.facebook.com/event.php?eid=[…] fra adresselinjen.
2) Indsæt følgende kode:
javascript:elms=document.getElementById(‘friends’).getElementsByTagName(‘li’);for(var fid in elms){if(typeof elms[fid] === ‘object’){fs.click(elms[fid]);}}3) Tryk enter og alle dine venner vil nu være markeret
Principielt er det godt nok. Folk tilmelder sig gerne når der er chance for at vinde en præmie. Omtalte konkurrence har netop nu 610 deltagere og næsten 17.000 der er inviteret.
I forhold til traditionelle kampagner hvor man skal tippe 5-10 venner for at deltage når man et langt større publikum hos Facebook, hvor en gennemsnitlig Facebook bruger har mellem 150 og 200 venner.
Desværre er der i Facebook ikke mulighed for at tracke om disse overhovedet reagerer på eventinvitationen og om der overhovedet er sendt et så stort antal som påstået. Derfor har disse kampagner en begrænset effekt, og set fra marketingchefens synspunkt er målbarheden stort set ikke-eksisterende og derfor som oftest ikke interessant.
Løsningen på problemet kan være at lave en progressiv konkurrence, hvor præmiestørrelsen afhænger af antallet af tilmeldinger.
Eksempel:
Ved 1000 tilmeldte er præmien et gavekort på 100 kr
Ved 5000 tilmeldte er præmien et gavekort på 1000 kr
Ved 10000 tilmeldte er præmien et gavekort på 10000 kr
For de få Facebookbrugere, der rent faktisk bruger hovedet når de hopper med i sådan en konkurrence er der endnu en fordel.
I de traditionelle konkurrencer, hvor man kan vinde eksempelvis en iPhone uanset hvor mange deltagere der er, vil der være mindre chance for at vinde jo flere man hiver med. Her giver den eksponentielle kampagne et øget incitament til at hverve sine venner. Jo flere vi er, jo større er præmien. (-og jeg lover at dele hvis jeg vinder)
Og når vi nu har fået jer tilmeldt, så skyder vi lige en voucher afsted, som gør at I rykker jer fra at være ubetydelige nassende konkurrencedeltagere til at være rigtige kunder…
Kald det konkurrence, kald det kampagne, det er spam og støj i folks hverdag. Minder mig om den nye udgave af kuponhæfterne. Dybt latterligt og en dag blir folk trætte af det. FB går hårde tider i møde. Men hvad, der er vel også mange idioter der gerne vil eksponerer deres privatliv med historier, rygter, billeder og alt muligt andet. Jeg siger bare: Get a life, a real life!
Jamen, så siger jeg:
Get a name.
Get a dictionary.
Jeg forstår godt din holdning, men du har faktisk muligheden for at lade være med at benytte det, hvis du ikke bryder dig om det.
Og her på siden har du muligheden for at udtrykke din mening om det jeg skriver, men det er svært at tage seriøst, når du ikke engang selv tør stå ved det og skrive et rigtigt navn på…
Uha, spændende stof.
Har lige holdt et foredrag om marketing i dag, og var lige kort henne at vende ved de sociale medier. Den første kommentar: Facebook, er det ikke useriøst?
Så må man jo bare sige, at FB endnu ikke har formået at formidle den værdi, de kan give en virksomhed ved at være på FB.
FB går ikke hårde tider i møde. Bestemt ikke. Tværtimod tror jeg, FB vil opleve tilgang af virksomheder der ønsker at bruge dette medie, og en tilbagegang i private brugere, der ønsker at dele fødsels- og fuldebilleder med hinanden.
Enig og uenig.
Jeg tror ikke på en tilbagegang – tværtimod.
Men hvis Facebook formår at holde andre konkurrenter væk vil der ske nogenlunde det samme, som der er sket med email. Der vil blive en voldsomt øget mængde spam, reklamer, konkurrencer som i stigende grad vil være “usynlige” eller uigennemskuelige for brugerne. Indtil det kulminerer og brugerne begynder at betragte Facebook som det medie det er og ikke en privat lille klub af venner og familie.
For det er netop den holdning NN lægger for dagen. Facebook er hans lille klub og alt hvad der tydeligt er reklame er uvedkommende og irriterende. Problemet er at ikke alle hans venner ser det på samme måde, så når han modtager noget fra sine venner har han umiddelbar tiltro til at det er reelt nok.
En dag begynder folk at vågne op og de vil indse at ikke alt hvad der kommer fra vennerne har gået igennem det fornødne filter. Når en ven skriver “Tilføj ikke Christoffer Butterfield som ven – han er hacker” er effekten mere end tydelig, og det er netop det, der er den virale effekt.
På mail virker den virale effekt stadig omend noget begrænset i forhold til for 5 år siden. I mellemtiden er folk blevet uddannet. De har lært at skelne mellem reklame og information, mellem spam og permissions.
Og lige præcis det tror jeg også vil ske for Facebook.
– igen… forudsat at de holder skansen de næste 4-5 år.
—
edit: sidste bemærkning slettet pga manglende kildepålidelighed.
Hej Rikke,
Kan godt lide dine tanker om de eksponentielle præmier. Dog skal man være obs på at det overtræder Facebook guidelines med den type af konkurrencer:
http://www.nodes.dk/blog/konkurrencer-pa-facebook-er-de-ulovlige-og-hvad-er-konsekvensen/
Hej igen, kan se jeg kom til at skrive “Rikke” i stedet for “Kristian”. Min fejl…
Hej Daniel.
Tak for input.
“4.2 In the rules of the promotion, or otherwise, you will not condition entry to the promotion upon taking any action on Facebook, for example, updating a status, posting on a profile or Page, or uploading a photo. You may, however, condition entry to the promotion upon becoming a fan of a Page.”
Okay, så præmien kan stadig være eksponentiel hvis man ikke stiller som betingelse at man skal fortage sig noget. Men en opfordring til at invitere sine venner er jo ikke en betingelse… 😉
Dernæst kommer problemet med at notificere vinderen, for det må man jo ikke gøre via Facebook…
Hmm.. den skal jeg lige tænke over.
Super interessant læsning på din blog i øvrigt.
Hej Daniel,
No problem. Jeg har da ikke noget imod, at du giver mig kredit for Kristians gode ide ;o)
Rikke