Så er de første iPads langet over disken i de amerikanske butikker. TV2Beep har været i USA for at stå i kø og også Onkel Rejsende Mac aka. Rene Frederiksen har lagt sin US road trip forbi en Apple store for at få fingre i de små berøringsvenlige godbidder.
Tilbage står så spørgsmålet om hvorvidt iPad kan levere de samme revolutioner, som man tidligere har set fra Apples produkter.
iPod (og iTunes) revolutionerede hele musikindustrien med sin lette tilgang til digital musik.
iPhone revolutionerede måden man bruger sin mobiltelefon på – og i særdeleshed forbruget af data på mobiltelefonen.
Det kræver sikkert et par ugers brug før man ved hvad iPad kan (eller ikke kan) men på samme måde som iPhone ikke er verdens bedste mobiltelefon, er iPad sikkert heller ikke verdens bedste tablet. Det hele afhænger af om den opfylder nogle behov eller skaber nogle nye behov. iPhone leverede intet af hvad avancerede mobilbrugere var vant til eller forventede af et banebrydende håndsæt, men dens simple interface og connectivity ændrede drastisk den måde man opfattede sin mobiltelefon på, og det alene er en imponerende bedrift.
Hvor iPads styrke er ved kun Apple, for der er ingen tvivl om at de har nogle ideer, som ikke nødvendigvis deles med offentligheden…
Så jeg ser frem til at følge iPad i de næste par måneder, men lige netop her lægger jeg min first mover attitude fra mig og vender mig i stedet mod Android, hvor udviklingen netop nu minder om de første iPhone dage tilbage i 2007.










Min iPad lever allerede op til mine forventninger. Er lige holdt ind på et Rest Area 150 km fra Mexicos grænse ( hurra for wi-fi alle steder i USA). Et tryk og man er instant on. Og selvom jeg kunne have checket mail mm på min iPod touch, så havde jeg aldrig gide kigge forbi en hjemmeside på den (iPod) men med iPad er det bare så nemt (for ikke at nævne lækkert). Glæder mig til de rigtig finder ud af hvad den kan, næste OS og ikke mindst 2gen iPad.