Et spørgsmål om værdier

Det hænder af og til at man må tage sine egne værdier op til overvejelse. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg i mit liv har truffet beslutninger som jeg senere har fortrudt. Nogle af dem af nød, andre af lyst. Enkelte uden omtanke for fremtiden og de konsekvenser det må have for mennesker jeg endnu ikke har mødt, situationer jeg ikke kan forestille mig, begreber som ligger udenfor min begrebsverden.

Sandheden er, at jeg er smertende bevidst, at nogle af de valg jeg tidligere har truffet, nu ligger mig til last i en grad, som jeg aldrig havde forventet endsige forudset muligt. Men betyder det at mit livssyn er helt forkert? Gør det mig til et dårligt menneske?

En ting er at træffe et uheldigt valg. En anden ting er at ignorere det og leve videre som om intet er hændt. Man hører af og til om mennesker, der totalt afviser at de har begået fejl. Mennesker der bevidst skider på andre og skynder sig videre. Mennesker der totalt overser andres behov og følelser for egen vinding. Den type mennesker stiller sig af og til op og peger fingre af mig. Siger at mine værdier er elendige og råber op om demoralisering og menneskeligt forfald.

Men uanset hvor uheldige mine valg har været, har jeg altid søgt at beholde mit positive menneskesyn. Jeg tror på det gode i mine medmennesker indtil de har bevist det modsatte. Jeg tror på at uanset hvor mange dårlige valg man træffer – af nød eller lyst – så er det de indre værdier der tæller. Og jeg tror på at man kan forbedre sig, man kan vende sig om og gå den anden vej, og man kan bevare sine venners respekt, hvis man selv respekterer andre og husker at respektere sig selv.

Selvfølgelig kunne jeg godt have ønsket at gøre nogle ting om. Men når man står overfor et valg, kan man enten træffe det med hjertet udfra den situation man står i, eller man kan sætte sig ned og tænke, planlægge og analysere. Men livet er ikke et skakspil. Uanset hvor mange træk man tænker frem, kan man ikke forudsige hvad andre gør. Og i modsætning til skak sidder man ikke overfor en enkelt modspiller, men sammen med 6 milliarder andre der hver har deres mening om hvad et godt træk er. Hvis man bruger al sin tid på at tænke forud, analysere alle scenarier og forsøge at styre fremtiden ender man med at chancerne forpasser sig. Man ender med at bruge hele livet på at planlægge, mens alle andre fortsætter livet uden at vente. Uanset hvilke valg man træffer, vil der uundgåeligt være små eller store konsekvenser, så nogle gange må man tage en chance og forsøge at leve med at det måske ikke var det bedste valg.

Det siges at man lærer mere af fiaskoer end af successer. I så fald har jeg grundlaget for at lære en masse. Jeg har for eksempel lært at skelne mellem forskellige nuancer af grå hvor det for andre kun er sort eller hvidt. Jeg har lært at der faktisk er noget godt i alle mennesker – selv de der ikke vil kendes ved det. Jeg har lært at det nogle gange godt kan betale sig at vælge en anden rute end den gps’en har lagt. Det er muligt det ikke er den hurtigste, den korteste eller den mest økonomiske, men den kan byde på oplevelser og lærdom som de fleste andre går glip af.

For mig er det derfor vigtigt at bevare respekten for mig selv. Og den kan jeg ikke bevare ved at træde på andre, ved at fordømme folk fordi de har andre værdier end jeg, eller ved bevidst at skade folk for egen vindings skyld. Jeg kan heller ikke tillade mig at være et dumt svin bare fordi jeg selv har det lidt skidt. Jeg kan ikke lade mine frustrationer gå udover andre. Og jeg kan ikke sprede rygter om andre for selv at virker smart eller cool. En fjer bliver hurtigt til fem høns, og man kan ikke altid være sikker på at dem man snakker med, er i stand til at filtrere tom smalltalk fra reel fakta.

Der findes mange forskellige former for intelligens. Nogle har det med at se god økonomi og prestigefyldt job som et tegn på at man er et godt menneske. Men ærligt talt. Jeg har selv haft en rigtig god løn og en god stilling, og jeg har vist aldrig været et større fjols end dengang, hvor jeg lod jobbet og pengene styre mit liv. Derfor er holdninger og værdier udtrykt i dette indlæg heller ikke nogen jeg har haft hele livet. Desværre har det taget et par omveje at nå hertil. Jeg indrømmer blankt at min økonomiske sans i bedste fald er mangelfuld, men til gengæld besidder jeg andre kvaliteter, der i de fleste sammenhænge er vigtigere.

Mine fornemste værdier, og de værdier jeg vil forsøge at viderebringe til mine børn, er næstekærlighed, omsorg og gensidig respekt. Og skulle de ende med at være økonomisk på røven i perioder vil jeg elske dem alligevel – uanset hvilke valg der har bragt dem i den situation. Kærlighed og respekt er langt vigtigere end ussel mammon. Jeg vil aldrig hæmme deres mulighed for at slå gps’en fra og køre et smut væk fra hovedvejen, men jeg vil altid være der til at guide dem tilbage igen, og det skal de vide.

Så du, der nu sidder og læser dette. Det kan da godt være du har en ide om hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det er muligt du vil fordømme mig på baggrund af ting du har hørt fra folk, der har et marginalt kendskab til mig som person. Det er muligt at mine værdier er markant anderledes end dine – men hvis det er tilfældet, er det måske dig, der er et dårligt menneske og ikke mig.

Incoming search terms:

Related posts