// april 8th, 2010 // 1 Comment » // Gadgetry, Moons mening
Apple er en religion.
En hadfuld religion præget af fanatisme og intolerance.
Og inden i Apple fanboys starter en flamewar så tillad mig at forklare dette synspunkt.
Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at tegne Steve Jobs med en appelsin i sin turban, for jeg ved at det vil resultere i en fatwa, men jeg vil forsøge at redegøre lidt for de sammenhænge jeg ser mellem Apple fanatisme og religion.
Når Steve Jobs, som det skete i dag, kalder til keynote samles alverden Apple fans foran deres MacBooks, iMacs, iPhones, iPads og følger med i alt hvad der bliver sagt. De sluger det hele råt og synes at det er det bedste der nogensinde er sket for menneskeheden.
En af de nye ting i iPhone 4 er at man nu kan vælge sit eget baggrundsbillede på telefonen, og dette resulterede i de nærmeste man kan komme stående ovationer i mit twitter feed. Men hov… Eget baggrundsbillede på sin telefon? Det er da ikke hverken nyt eller revolutionerende…
Den største nyhed er muligheden for multitasking på iPhone. Okay, det virker kun på iPhone 3GS og anden generations iPod Touch, men det var helt klart en af de features som iPhone brugere savnede mest. Multitasking på iPhone kommer til at foregå gennem syv API’er som er indbygget i systemet. Programmerne skal udvikles op mod disse API’er for at kunne multitaske. Med andre ord er der tale om en form for pseudo multitasking.
Ikke noget ondt om det. Det er det helt rigtige valg hvis iPhone fortsat skal byde på samme brugeroplevelse som vi kender. Men det er ikke multitasking…
Hvis man forsøger at forklare dette til en Apple fanboy kan man roligt regne med at blive svinet godt og grundigt til med mere eller mindre usaglige kommentarer gerne krydret med et par ukvemsord.
Man må ikke sige noget ondt om deres religion.
Eksempel:
På mobil.nu skrev jeg i en kommentar at bladt de første applikationer der blev udviklet til iPhone var virkeligt langt mellem de gode og innovative programmer. Nuvel, jeg skrev det med ironi og humor og et noget andet ordvalg.
Dette resulterede i følgende kommentar:
Om apps er grimme, dårlige, uanbitiøse og latterlige, er jo en smagssag og en subjektiv vurdering. Det er defor noget vrøvl du slynger ud. Husk på der sidde enormt mange mennesker der er lodret uenige med dig. Og du har vel ikke patent på sandheden.
Den unge mand mener åbenbart at samtlige 185.000 programmer i AppStore er æstetisk tiltalende, enormt brugbare og nyskabende…
Et andet eksempel i iPhone Android debatten kommer fra Twitter hvor jeg kom til at sige at brugervenlighed handlede mere om brugerens behov end om skaberens restriktioner. Hvis man som bruger VIL have sit eget billede som baggrund på telefonen er iPhone (indtil OS4) den mindst brugervenlige telefon på markedet.
Det resulterede i en mindre flamewar med “argumenter” som “Android kan ikke opdateres medmindre man er nørd” (Android har one-click over-the-air updates) og “Jeg har selv haft en Android telefon, men den var dårligt udformet (Android er en åben platform hvor der lige nu er ca 30 forskellige telefoner)
Dette indlæg er skrevet på min favorit computer: en 17″ MacBook Pro.
Jeg ejede en førstegenerations iPhone som en af de første i Danmark
Jeg fik mig senere en iPhone 3G, som dog blev udskiftet til fordel for Android (Det var den nemmeste måde at skifte baggrundsbillede)
Jeg er stor fan af Apples produkter og mener at de har stået bag nogle af de største revolutioner i de sidste 10 år med iMac, iPod, iTunes, iPhone og nu (sandsynligvis) iPad…
Men jeg er ikke fanatisk. Jeg er åben overfor andre teknologier fordi jeg ikke vil gå på kompromis bare fordi det religiøse overhoved siger at jeg skal.
