Category Archive for "Gadgetry"

Superlækker tøsetelefon

19. maj 2010

Sony Ericsson har haft lidt problemer med at holde teten og da XPERIA X10 endelig kom på markedet for en måneds tid siden, var der mange der tvivlede på om det var rigtigt at hoppe med på vognen.

X10 er Sony Ericssons første Android telefon, men på trods af at de fleste af hardware specifikationerne ligger i toppen af feltet er der nogle åbenlyse problemer. X10 er blevet lanceret med Android 1.6 – en lidt gammel version. Desuden kom det frem at telefonen ikke understøtter multitouch.

Nu kommer så den næste i rækken. XPERIA X10 Mini, som i mine øjne henvender sig til det kvindelige segment. Telefonen er lille og fix og har endda allerede vundet en designpris i form af the RED DOT Award. Også Sony Ericssons første reklame for X10 Mini antyder at der er tale om en telefon til kvinderne.

[youtube n2rSQVvfvJE]

Men uanset om du er kvinde eller mand, så skal du være opmærksom på at der tale om en telefon, der minder meget om sin storebror – på godt og ondt. Android 2.1 kommer først sidst på året.

Incoming search terms:

Read More

Fra iPhone til aPhone

22. april 2010

Så er der kommet Android på iPhone.
Spørgsmålet er så om det
– beviser at iPhone er en bedre platform fordi den også kan køre andre systemer
– beviser at Android er et bedre system, fordi der gøres så meget for at få det porteret til iPhone.

Se klippet og skriv din mening.

[youtube 5yO2KQHkt4A]

Read More

Lidt tanker om Apple

Apple er en religion.
En hadfuld religion præget af fanatisme og intolerance.

Og inden i Apple fanboys starter en flamewar så tillad mig at forklare dette synspunkt.

Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at tegne Steve Jobs med en appelsin i sin turban, for jeg ved at det vil resultere i en fatwa, men jeg vil forsøge at redegøre lidt for de sammenhænge jeg ser mellem Apple fanatisme og religion.

Når Steve Jobs, som det skete i dag, kalder til keynote samles alverden Apple fans foran deres MacBooks, iMacs, iPhones, iPads og følger med i alt hvad der bliver sagt. De sluger det hele råt og synes at det er det bedste der nogensinde er sket for menneskeheden.

En af de nye ting i iPhone 4 er at man nu kan vælge sit eget baggrundsbillede på telefonen, og dette resulterede i de nærmeste man kan komme stående ovationer i mit twitter feed. Men hov… Eget baggrundsbillede på sin telefon? Det er da ikke hverken nyt eller revolutionerende…

Den største nyhed er muligheden for multitasking på iPhone. Okay, det virker kun på iPhone 3GS og anden generations iPod Touch, men det var helt klart en af de features som iPhone brugere savnede mest. Multitasking på iPhone kommer til at foregå gennem syv API’er som er indbygget i systemet. Programmerne skal udvikles op mod disse API’er for at kunne multitaske. Med andre ord er der tale om en form for pseudo multitasking.

Ikke noget ondt om det. Det er det helt rigtige valg hvis iPhone fortsat skal byde på samme brugeroplevelse som vi kender. Men det er ikke multitasking…

Hvis man forsøger at forklare dette til en Apple fanboy kan man roligt regne med at blive svinet godt og grundigt til med mere eller mindre usaglige kommentarer gerne krydret med et par ukvemsord.

Man må ikke sige noget ondt om deres religion.

Eksempel:
mobil.nu skrev jeg i en kommentar at bladt de første applikationer der blev udviklet til iPhone var virkeligt langt mellem de gode og innovative programmer. Nuvel, jeg skrev det med ironi og humor og et noget andet ordvalg.
Dette resulterede i følgende kommentar:

Om apps er grimme, dårlige, uanbitiøse og latterlige, er jo en smagssag og en subjektiv vurdering. Det er defor noget vrøvl du slynger ud. Husk på der sidde enormt mange mennesker der er lodret uenige med dig. Og du har vel ikke patent på sandheden.

Den unge mand mener åbenbart at samtlige 185.000 programmer i AppStore er æstetisk tiltalende, enormt brugbare og nyskabende…

Et andet eksempel i iPhone Android debatten kommer fra Twitter hvor jeg kom til at sige at brugervenlighed handlede mere om brugerens behov end om skaberens restriktioner. Hvis man som bruger VIL have sit eget billede som baggrund på telefonen er iPhone (indtil OS4) den mindst brugervenlige telefon på markedet.
Det resulterede i en mindre flamewar med “argumenter” som “Android kan ikke opdateres medmindre man er nørd” (Android har one-click over-the-air updates) og “Jeg har selv haft en Android telefon, men den var dårligt udformet (Android er en åben platform hvor der lige nu er ca 30 forskellige telefoner)

Dette indlæg er skrevet på min favorit computer: en 17” MacBook Pro.
Jeg ejede en førstegenerations iPhone som en af de første i Danmark
Jeg fik mig senere en iPhone 3G, som dog blev udskiftet til fordel for Android (Det var den nemmeste måde at skifte baggrundsbillede)
Jeg er stor fan af Apples produkter og mener at de har stået bag nogle af de største revolutioner i de sidste 10 år med iMac, iPod, iTunes, iPhone og nu (sandsynligvis) iPad…

Men jeg er ikke fanatisk. Jeg er åben overfor andre teknologier fordi jeg ikke vil gå på kompromis bare fordi det religiøse overhoved siger at jeg skal.

Read More

iPad – Den næste Apple revolution?

3. april 2010

Så er de første iPads langet over disken i de amerikanske butikker. TV2Beep har været i USA for at stå i kø og også Onkel Rejsende Mac aka. Rene Frederiksen har lagt sin US road trip forbi en Apple store for at få fingre i de små berøringsvenlige godbidder.

Tilbage står så spørgsmålet om hvorvidt iPad kan levere de samme revolutioner, som man tidligere har set fra Apples produkter.

iPod (og iTunes) revolutionerede hele musikindustrien med sin lette tilgang til digital musik.

iPhone revolutionerede måden man bruger sin mobiltelefon på – og i særdeleshed forbruget af data på mobiltelefonen.

Det kræver sikkert et par ugers brug før man ved hvad iPad kan (eller ikke kan) men på samme måde som iPhone ikke er verdens bedste mobiltelefon, er iPad sikkert heller ikke verdens bedste tablet. Det hele afhænger af om den opfylder nogle behov eller skaber nogle nye behov. iPhone leverede intet af hvad avancerede mobilbrugere var vant til eller forventede af et banebrydende håndsæt, men dens simple interface og connectivity ændrede drastisk den måde man opfattede sin mobiltelefon på, og det alene er en imponerende bedrift.

Hvor iPads styrke er ved kun Apple, for der er ingen tvivl om at de har nogle ideer, som ikke nødvendigvis deles med offentligheden…

Så jeg ser frem til at følge iPad i de næste par måneder, men lige netop her lægger jeg min first mover attitude fra mig og vender mig i stedet mod Android, hvor udviklingen netop nu minder om de første iPhone dage tilbage i 2007.

Read More

HTC vs HTC

16. februar 2010

HTC er nu ved at være klar med Desire, som ligger i direkte konkurrence med Google Nexus One.
Bortset fra den manglende trackball (der dog er erstattet af et optisk touch område) og at Desire har fået HTC’s Sense UI lagt ovenpå er de to telefoner stort set ens.

Det interessante er så at HTC rent faktisk har bygget Google Nexus One, så de dermed ligger i skarp konkurrence med sig selv om high spec Android telefoner.

Hvor er Motorola Droid i denne sammenhæng?
Droid er med sin langsommere processor ikke med i topkampen længere, men godt kæmpet, Motorola.

Se mere på Engadget

Read More

Ny telefon, tak…

4. november 2008

Nu nærmer julen sig og det er tid til at skrive små offline ønskesedler og snailmaile dem til Julemanden.

Ikke fordi jeg regner med at få noget, for jeg er ikke helt sikker på at jeg har været en god dreng i år.
Foreksempel regnede det på min fødselsdag for første gang i mands minde. Det er jo en sikker indikation af at man har været lidt uartig.

Nå men hvis det nu skulle være, så ville det første ønske til julemanden være en ny mobiltelefon.
Ja ja, jeg ved det godt… drengene ovre i hjørnet af kontoret påstår at jeg er totalt gadget- og mobiltelefonnørd og bare er den, der altid har det nyeste. Men det passer altså ikke. Hører I, drenge… det passer IKKE!!!

Her på kontoret er der måske en enkelt person, der har en telefon der er ældre end min. I daglige omgangskreds er der max fire der har ældre telefoner og tager man the full circle vl jeg skyde på at 99% har nyere telefoner end min.

Men nu er det jo ikke alderen det kommer an på. Jeg er glad for min telefon. Den har tjent mig vel. Det er den bedste telefon jeg nogensinde har haft og alene det at jeg har brugt den i halvandet år beviser denne påstand. Men nu er den ved at falde fra hinanden. Den er pakket ind i tape. Knapperne er slidt ned. Og et par af de bevægelige dele er begyndt at knirke.

So, all you Nokias, Sony-ericssons, Samsungs out there…
Watch out… I’m going hunting!

Read More

Volvo V50 – står bare der og venter

30. juni 2008

Ja… så står den bare og venter…

Read More

Volvo V50 – på vej til forhandleren

22. juni 2008



Bilen transporteres til forhandleren
Lige nu transporteres din bil med lastbil eller tog til din Volvo-forhandler.

Seriøst…?

Hvordan kan det tage halvanden uge at transportere en bil fra Sverige til Danmark?
Nå, men nu er den da endelig på vej… og faktisk er det gået noget hurtigere end jeg havde regnet med.

Read More

Volvo V50 – Så kom da her med den!!!

12. juni 2008

Din Volvo V50 er færdigbygget
Nu står din Volvo V50 uden for fabrikken med beskyttelsesplast på motorhjelm, skærme, m.m. Man foretager en sidste kontrol, inden den transporteres til din Volvo V50-forhandler.

Sjovt nok hoppede den fra step 2: “Endeligt lagt ind” direkte til Step 4: “Nu færdig”.
Det betyder at Step 3: “Din Volvo bliver nu bygget” – af en eller anden grund ikke har været aktuelt, eller at de har gjort det i løbet af de få timer, der er gået mellem mine check på statussiden.

Uanset hvad er det vel ikke så betryggende at køre rund i en bil der enten er smækket sammen på et par timer eller måske endda slet ikke bygget…

Read More

iPod dock bestilt

22. maj 2008

Jeg har bestilt en superfed iPod dock.

I princippet er det bare en ledning ind til anlægget, og via anlæggets egen fjernbetjening kan man så styre hele iPod musikbiblioteket.

Samme dock virker også til USB sticks eller andre enheder der kan forbindes i Mass Storage mode via USB. Det er da fantastisk.

Det fede er så at docken – selvom det dybest set bare er en ledning – kommer med et hav af ekstraudstyr.

Som f.eks. 17″ alufælge, 1.6 liters dieselmotor, fuldautomatisk klimaanlæg og en totalt fed blå metallak. Og så står der “VOLVO” med fede typer henover bagsmækken…

Read More