Category Archive for "Mit liv"

Volvo V50 – står bare der og venter

30. juni 2008

Ja… så står den bare og venter…

Read More

Volvo V50 – på vej til forhandleren

22. juni 2008



Bilen transporteres til forhandleren
Lige nu transporteres din bil med lastbil eller tog til din Volvo-forhandler.

Seriøst…?

Hvordan kan det tage halvanden uge at transportere en bil fra Sverige til Danmark?
Nå, men nu er den da endelig på vej… og faktisk er det gået noget hurtigere end jeg havde regnet med.

Read More

Volvo V50 – Så kom da her med den!!!

12. juni 2008

Din Volvo V50 er færdigbygget
Nu står din Volvo V50 uden for fabrikken med beskyttelsesplast på motorhjelm, skærme, m.m. Man foretager en sidste kontrol, inden den transporteres til din Volvo V50-forhandler.

Sjovt nok hoppede den fra step 2: “Endeligt lagt ind” direkte til Step 4: “Nu færdig”.
Det betyder at Step 3: “Din Volvo bliver nu bygget” – af en eller anden grund ikke har været aktuelt, eller at de har gjort det i løbet af de få timer, der er gået mellem mine check på statussiden.

Uanset hvad er det vel ikke så betryggende at køre rund i en bil der enten er smækket sammen på et par timer eller måske endda slet ikke bygget…

Read More

Volvo V50 – Nu lagt ind

4. juni 2008

Din Volvo V50 er nu endeligt lagt ind i produktionen
I denne fase er det ikke muligt at foretage ændringer med hensyn til fx fabriksmonteret tilbehør. Tiden fra, at din Volvo V50 er endeligt lagt ind i produktionen og til den bygges, kan variere. Afgørende faktorer er, på hvilken fabrik den produceres, hvilket tilbehør der er bestilt osv.

Read More

iPod dock bestilt

22. maj 2008

Jeg har bestilt en superfed iPod dock.

I princippet er det bare en ledning ind til anlægget, og via anlæggets egen fjernbetjening kan man så styre hele iPod musikbiblioteket.

Samme dock virker også til USB sticks eller andre enheder der kan forbindes i Mass Storage mode via USB. Det er da fantastisk.

Det fede er så at docken – selvom det dybest set bare er en ledning – kommer med et hav af ekstraudstyr.

Som f.eks. 17″ alufælge, 1.6 liters dieselmotor, fuldautomatisk klimaanlæg og en totalt fed blå metallak. Og så står der “VOLVO” med fede typer henover bagsmækken…

Read More

Volvo V50 – Fra bestilling til levering

20. maj 2008

7-8 uger…!
Så lang tid går der fra bestilling til levering.

Men bare for at sætte tingene i perspektiv:

– Tænk hvis man bestilte en is og først kunne få den 7-8 uger senere…

– Tænk hvis man bestilte en internetforbindelse hos TDC og først kunne få den 7-8 uger senere…

– Tænk hvis man bestilte en tid hos øjenlægen og først kunne komme til 7-8 uger senere…

Man burde aldrig nogensinde skulle vente…

Read More

Volvo V50 – 2009 model

14. maj 2008

Pålidelige kilder hævder at der ikke længere leveres 2008 udgaver af V50.
Om der så er ændringer eller opdateringer på 2009 udgaven i forhold til 2008 udgaven må tiden vise.

Read More

Volvo V50 – Farver

7. maj 2008

Billedet ovenover viser en Volvo V50 i farven Orinoco Blue Pearl.
Det snyder lidt, som det jo altid gør når noget bliver presset ind gennem linsen på et kamera og oversat til en digital fremstilling.

Interiøret på billedet ser lidt mørkt ud.
Jeg går efter Quartz grå læder med Off black interiør og aluminiumspaneler.

Og fælgende på billedet er Zaurak 7×17″ Chrome. Her findes også en lidt mere diskret Silver Bright udgave, som virker lidt mere harmonisk sammen med Orinoco Blue Pearl.

Dette skulle så tilsammen beskrive den bil, jeg forhåbentligt snart kører rundt i….

Read More

Volvo V50 – Valget

28. april 2008

Jeg har indset det. Jeg er ikke typen der flytter ind i en villa i Rødovre. Ejheller er jeg typen, der frivilligt indvilliger i at traske op og ned af gader og stræder med en firbenet følgesvend.
Men ud af de tre gamle kernefamiliedyder tager jeg gerne en enkelt til mig: Volvoen.

Lige nu sidder jeg og kigger på interaktive farvekort.
Basisvalgende er stort set truffet. Jeg kigger efter en Volvo V50 1.6D, som er blevet vældigt godt modtaget blandt motorjournalister rundt omkring i verden. Ikke mindst på grund af dens motor, der efter sigende skulle være en af de bedste i den størrelse.

Havde jeg valgt at kigge på brugt bil, ville der ikke være de store problemer med farvevalg. Det er så dejligt nemt. Find det rigtige mærke til den rigtige pris og så er alle valg truffet.

Med en ny bil skal man både vælge lak, interiør og fælge og det kan godt give endnu flere grå hår til samlingen.

Indtil videre hælder jeg dog til
Brilliant Blue Pearl lak
Zaurak 7X17 Chrome fælge
Alu paneler
Sort læderstue
(som afbilledet ovenfor)

Herudover er der en sand syndflod af ekstraudstyr, der skal monteres, men langt det meste er med i standard salgspakken.. resten hustler jeg mig til 😉

Historien om bilvalget er slet ikke slut…
Mere følger i løbet af de næste par måneder.

Burde dette indlæg stå under Gadgets?

Read More

Diggeloo diggelei

31. marts 2008

Jeps.. Så fik jeg købt mig et par nye sko.
Ingen billeder, nej.. bare en kort bemærkning om at jeg er glad for dem.

Read More