Category Archive for "Mit liv"

Ugen der gik

18. januar 2008

Jeg vil ikke påstå at denne uge har været travlere end så mange andre, men alligevel ser kalenderen en anelse overbooket ud.
Nu er det heldigvis fredag, så mon ikke der skulle være mulighed for at slappe bare en lille smule af.

denneuge.jpg

Read More

Glædelig Jul – Årets julekort fra familien

21. december 2007

[tag]jul,nytår,julekort[/tag]
Read More

I dag er det Jonathans fødselsdag

27. november 2007

HURRA, HURRA, HURRAAAAAHH!

Tænk engang at det er fem år siden knægten kom til verden og ændrede mit liv.
(læg mærke til hvordan jeg diskret laver historien om til at handle om MIG)

Jonathan, den førstefødte…
Mit første bekendtskab med min biologiske familie.
Den evige etter med det dejlige smil.

Tillykke med de fem år!

Read More

..et våben for de gode mennesker

11. november 2007

Jonathan: Far, er det ikke rigtigt at politiet er som et våben for de gode mennesker?

Read More

Den 6. oktober skete det

8. oktober 2007

cabaret sauce fra knorr

Jeps.

6. oktober var dagen, hvor den hårde kerne mødtes i Cabaret klubben – og jeg var også inviteret…

Og faktisk gik det relativt godt.
Til en afveksling tabte jeg ikke ALT hvad jeg havde, med præsterede enddog at blive runner up i første turneringsrunde.

Tak til drengene for en god aften – og god fornøjelse d. 20 oktober, hvor jeg desværre ikke kan deltage.

ps. venter stadig på en SMS fra phranck

[tag]cabaret, culotte, knorr, kortspil, poker[/tag]
Read More

Japanske tilstande i Metroen

1. oktober 2007

Øresund Metro station

Den indtil videre sidste strækning af Metroen åbnede i fredags og allerede i dag kunne man konstatere en stor interesse for det nye stykke skinner. Således var der allerede ved Øresund station helt fyldt i toget her til morgen. Fra Lergravsparken station stod man som sild i en tønde og på de efterfølgende stationer måtte folk forgæves stå og kigge ind i menneskemængden uden mulighed for selv at komme ombord.

Det er klart at en del af passagererne udelukkende var med, fordi de ville afprøve den nye strækning, men hvis populariteten fortsætter skal folk vist vænne sig til at man rejser på en anden måde end tidligere.

For eksempel var der en udenlandsk kvinde der højlydt og på meget dårligt engelsk brugte ti minutter på at brokke sig over at hun var blevet trådt over tæerne. Til stor moro for de fleste af os, men uden tvivl til stor irritation for den stakkels pige, der nær var blevet væltet omkuld i et sving og som følge deraf kom til at strejfe en medpassagers fødder. Og så havde hun endda sagt både undskyld og I am sorry…

Flere billeder her:

Øresund Metro station
Øresund Metro station oppefra
Øresund Metro station, retning Lufthavnen

Read More

VIP billetter til Anna David Release Party

30. september 2007


Billetterne blev afsat til en pige, som forgæves havde været på jagt efter billetter de seneste par uger.

Det er da rart at de gik til en fan og ikke bare en stodder der gik efter de gratis drinks.
Venter spændt på en rapport fra arrangementet i fredags.

Read More

Opfordring til forældreblokade-blokade

19. september 2007

Vores to børns institutioner rammes med meget stor sandsynlighed af forældreblokader de næste par dage.

Der er ingen tvivl om at besparelser, der rammer vores børn ikke er en god ting, og selvfølgelig er jeg ikke enig i at kommunens varslede besparelse på 120 millioner på børne-ungdomsområdet skal gå udover børnene.
De er vores fremtid.

Men

Når jeg i datterens institution mødes af plakater med stor uhjælpelig barneskrift på farvet karton, hvor slagord i forslidte fraser opfordrer forældre til at smide alt andet overbord og være med i en blokade, så bliver jeg lettere irriteret.

Når forældrebestyrelserne bruger børnenes karton og farver for at undgå besparelser så undrer jeg mig.

Når en gruppe forældre vælger at forhindre mine børn i at blive passet, så jeg tvinges til at tage weekenden i brug for at nå mine deadlines, så bliver jeg decideret arrig.

Og hvem er det egentlig, der deltager i disse blokader?
Mit gæt er

  • forældre, der enten er på overførselsindkomst eller i skånejob (for hvordan vil de ellers kunne hive en dag ud af kalenderen til den slags). Disse betaler i forvejen ikke fuld pris for institutionspladserne.
  • kommunalt ansatte eller andre, der ikke har deadlines og som har et utal af ekstra fridage, der kan bruges på den slags. Jeps… det er de der med 8-16 jobs og betalt frokost, der klager over at 6 ugers ferie og ekstra omsorgsdage ikke er nok.
  • folk, der ikke kan indse at de selv har været med til at vælge de politikere, der nu varsler besparelser. “Jamen de lovede jo mere pension, flere penge til børnene, billig bolig til alle og meget mindre i skat. Hvorfor kan de dog ikke holde det?”

Derfor opfordrer jeg nu til forældreblokade-blokade.
Jeg forestiller mig at man kunne sætte et tæskehold udenfor institutionerne og få dem til at sørge for at ingen forhindrer børnene i at blive passet. Jeg ser ikke nogen grund til at give mig, min familie, min arbejdsplads, mine kollegaer, vores kunder, vores samarbejdspartnere og mange andre problemer bare for at få et budskab igennem.

Jeg har ingen sympati for den slags handlinger.
I mine øjne er de en flok forkælede fjolser med brosten og bannere, der kæmper for en sag, som i forvejen er tabt og generer en masse folk undervejs.


[tag]børnehave, vuggestue,blokade[/tag]

Read More

Fiskeboller

14. september 2007

Dagens ret i går var tarteletter.

Jeg har et lidt nostalgisk / romantisk forhold til den slags mad.
Noget med at det stod på menuen engang for længe, længe siden til en større familiefest, hvor stemningen og omgivelser gjorde maden til noget specielt.

Så jeg nød dem, gjorde jeg, de små sprøde sataner med fyld af rejer, krebsehaler og fiskeboller…

Fiskeboller?

Jeg anede ikke at fisk HAVDE boller.
Tænk hvor mange hanfisk, der har måttet lade livet for at vi kunne få fiskeboller i går.
Og hvad med resten af fisken…? Bliver den brugt til noget, eller skærer man bare bollerne af og kasserer resten?

Og hvor store er de fisk?
Jeg mener… størrelsen på bollerne antyder at fisken minimum måtte have været på størrelse med en middelstor hund.

Nå.. de smagte nu heller ikek alt for godt..
Det gjorde rejerne og krebsehalerne til gengæld.

Nogen ta’r det tungt.
Jeg ta’r det letter’


[tag]mad, tarteletter,[/tag]

Read More

Efter festen

20. august 2007

Jeg er træt.

Her et par dage efter festen ligger alkoholens tåger stadig som en dyne over hovedet.

Indrømmet. Jeg fik måske en anelse for meget champagne fra Moët. En lille smule for meget humle fra Carlsberg og jeg mindes noget om at jeg også stod med en drink på et tidspunkt.

Jeg kan høre på de andre, at det har været en fantastisk fest, men selv lå jeg lige på den forkerte side af hvad der er tilrådeligt at indtage af alkohol, hvis man samtidig vil være i stand til at huske at man har haft det sjovt.

Jeg er dog ikke i tvivl om at festen har været god og at maden var helt eminent. (Jeg var stadig relativt ved bevidsthed da vi spiste)

Desværre var jeg ikke i stand til at tage billeder fra festen.

Read More