Category Archive for "Moons mening"

Overholder du reglerne?

Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over alle de sideadministratorer, der sidder ude i Facebookland og leger tudefjæs efter deres konkurrencer er blevet lukket ned.

Nej.. Jeg skal prøve ikke blive at for hånlig her, men helt ærligt. De opretter en side på Facebook, hvor de har accepteret at overholde reglerne – og når de så bryder reglerne tillader de at brokke sig over at Facebook er efter dem.

“Jamen alle de andre i min branche har gjort det samme uden der er sket noget. Der må jo være nogen, der har noget imod mig personligt!”

Nej, tudefjæs… Der er ikke nogen, der har noget imod dig. Der er nogen, der har noget imod at folk tror, at bare fordi andre overtræder reglerne, så er det også okay at man selv gør det.

Facebook er på det seneste blevet en del mere aggressive med hensyn til at håndhæve reglerne. Det betyder at langt flere vil få påtaler for ulovlige konkurrencer end hidtil – og i yderste konsekvens også at langt flere sider vil blive lukket.

Som sideadministrator bør man sætte sig ind i reglerne eller acceptere de konsekvenser det vil have at bryde dem. Hvis man ikke er interesseret i at miste sin side med 1000, 10.000 eller måske 100.000 fans er der ikke andet for end at man ofrer tid eller penge på at gøre tingene ordentligt. Der er masser af kompetente mennesker og virksomheder, der kan hjælpe med den slags.

Men det er så MIN mening…

Read More

Beklager, din konkurrence er ulovlig

Julen er hjerternes fest… Men julen er også konkurrencernes højtid. Og på Facebook går forskellige virksomheder nærmest amok med forskellige kampagner, der udover at promovere deres brand også skal skaffe flere LIKES til deres side.

Problemet er bare at alt for mange virksomheder ikke har sat sig ind i reglerne på Facebook, som meget kort gengivet fortæller, at man ikke må betinge konkurrencen af, at man foretager en handling direkte på Facebook.

Det betyder at man ikke må kræve at der trykkes LIKE. Man må ikke kræve at man skriver på væggen, hverken sin egen eller virksomhedens. Man må ikke kræve at man ændrer sit profilbillede osv.

Her er et glimrende eksempel på hvad man ikke skal gøre. Den er plukket d.2/12-2011.

Når Facebook sætter den slags grænser op, er det ikke for at drille annoncørerne. Det er for at beskytte sig selv.
Hvis man ikke længere kan stole på om det ens venner synes om, virkelig er noget de synes om, og om det indhold og de kommentarer der ligger, er udtryk for deres egne meninger, mister folk tiltroen til Facebook, og hvis tiltroen forsvinder så forsvinder grundlaget for Facebooks eksistens også.

Indrømmet. Facebook har sikkert også en noget mere egoistisk og en anelse dobbeltmoralsk grund til at gøre det, da de samtidig skal beskytte deres egne Ads, der også inkluderer en form for vennehverving – eller i det mindste blåstempler de annoncerede sider med antal og navne på venner, der i forvejen synes om dem.

I Norge har man sendt et standpunkt om marketingindhold i sociale medier til høring. Skulle det ende med en tilføjelse i den norske markedsføringslov, betyder det at ombudsmanden kan træde ind i de sager, som Facebook ikke selv går ind i, men samtidig skal det nævnes at Facebook selv er begyndt at håndhæve reglerne, hvilket allerede har ført til flere sidelukninger.
Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her

Når jeg i løbet af december går ind og påpeger ulovligheder ved konkurrencer, er det ikke et udtryk for at jeg ikke vil vinde. Det er heller ikke fordi jeg er i lommen på Facebook. Jeg vil bare gerne beskytte mit favorit sociale netværk, så jeg også i fremtiden har mulighed for at skelne mellem reelle holdninger og kommercielt indhold.

Skulle du være i tvivl om reglerne så er de lige her:
Facebook Promotion Guidelines

Skulle du også have lyst til at deltage i min lille selvbestaltede kampagne mod ulovlige Facebook konkurrencer, vil jeg opfordre dig til at smide linket til denne post som en kommentar på de ulovlige konkurrencer du skulle finde.

Read More

Filosofitimen

12. oktober 2011

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde.

Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt, hvilket klassen var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok at det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja”. Derefter lavede professoren to kopper kaffe og hældte dem begge i glasset, hvilket effektivt fyldte de små hulrum der var imellem sandkornene. Klassen grinede…

“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner – de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt og kun disse var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting“.

Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand“.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe sammen med en ven.

Tak til Pia

Read More

Hvor kommunikerer du?

6. september 2011

Jeg var barn i 70’erne. Dengang havde vi en grå drejeskivetelefon og et sekscifret nummer og vi skulle altid huske at dreje områdenummer når vi skulle ringe til familien i Jylland. Når man skulle have fat i sine venner for at høre om de kunne lege var det nemmest at hoppe på cyklen og drøne over til dem, for det var jo ikke sikkert de lige var i nærheden af deres grå drejeskivetelefon så de kunne svare den. De kunne jo være ude i haven i det gode vejr. Boede de længere væk end cyklens rækkevidde måtte man forsøge at ringe igen og igen indtil nogen tog telefonen.

Da mobiltelefonen for alvor indtog landet var jeg en af de første der rendte rundt med en Nokia mursten. Jeg havde hele 8 timers standby-tid og man kunne både ringe og sende SMS. Ikke at det hjalp så meget, for opkaldspriserne var skyhøje og der var ingen andre, der havde telefoner med SMS funktionalitet så den blev mest brugt til at vise frem til misundelige jævnaldrende.

Nu render alle rundt med mobiltelefoner. Selv min søn på 8 år. Og det er da også super praktisk at man altid kan få fat på folk uanset om de – eller man selv – er hjemme. Opkaldspriserne er også faldet til et niveau, der nærmest er acceptabelt. Altså lige bortset fra at forbruget så er steget så meget at den samlede udgift har udlignet sig (og mere til)

Med smartphones, computere, tablets osv er kommunikationen ved at flytte sig igen. Vi kommunikerer ikke kun pr brev, telefon, sms, email. Nu er det også Google+, Facebook, Skype, Viber, Tango, Twitter og en lang række andre sociale medier og internetbaserede værktøjer. Igen en udvikling som flere og flere mennesker har taget til sig og integreret i deres personlige kommunikation.

Og næste skridt er også på vej. De sociale medier har banet vejen for “in-app communication”. Vi er blevet så vant til at kommunikere i det medie vi befinder os i, at det forekommer naturligt at bruge den aktuelle situation, det aktuelle medie, det spil vi lige spiller til at sende beskeder frem og tilbage. Det er en naturlig udvikling. Vores online tilstedeværelse bliver mere og mere integreret i vores liv, og ligesom man i 90’erne smalltalkede henover backgammonspillet på cafeen så vil vi også smalltalke henover backgammonspillet online.

Onlinemediernes udvikling, hvadenten det er sociale medier eller spil, udnytter den teknologiske udvikling til at genskabe de kommunikationsmønstre vi kender fra dagligdagen. Det skal være nemmere og hurtigere, men jeg kan godt nogle gange føle at jeg mister overblikket. Hvem var det lige der sagde hvad og hvor var det jeg hørte det? Var det på Facebook eller Twitter? Eller var det en kommentar i Words with Friends?

Er det overhovedet muligt at separere kommunikationen og stadig have overblik over informationsflowet?
Og er det overhovedet nødvendigt?

Read More

Nestle tilbagekalder babymad!!!

Er du også stødt på advarslen på Facebook om at Nestle tilbagekalder BANANA Babymad fordi der er glasskår i?

Advarslen ser nogenlunde således ud:

Nestlé beder alle om at returnere BANANA BØRNEMAD som går ud i 2012, fordi den kan indeholde glas.
Kopier og sæt dette som status. Stregkoden er 761303308973.
Selvom du ikke er en forældre, så spred dette! Du kan redde et BARN

I dette tilfælde er der tale om en HOAX, der har sin oprindelse i en reel tilbagekaldelse.
Fra Nestle.com kommer dette statement:

On June 29, Nestlé France voluntarily recalled one batch (nº L 10980295) of Nestlé P’tit Pot Recette Banana, a baby food product sold in glass jars. The specific product batch was recalled as a precautionary measure when Nestlé was contacted by a consumer who had found glass in a jar.

We immediately took all necessary measures to establish the cause of this incident in close collaboration with authorities. The conclusion of the investigation is that this was an isolated case involving one jar.

The product batch was only sold in France and no other product batches and no other countries were affected by this recall.

The safety and quality of Nestlé products are a non-negotiable priority for the company. Nestlé sincerely apologizes to its consumers and customers for any inconvenience caused by this voluntary recall.

Der er med andre ord tale om et produkt der kun sælges i Frankrig, som Nestle tilbagekaldte fordi der angiveligt var fundet glasskår i. Der blev ikke fundet glasskår i nogle af de tilbagekaldte produkter.

Det er svært at sige hvad folk får ud af at modificere og videresende den slags oplysninger, og tilmed tilføje opdigtede stregkodenumre for at få den til at virke officiel, men hoax’en har også cirkuleret i USA og Spanien (og sikkert mange andre lande) før den nu har ramt Danmark.

Som modtager af den slags advarsler bør du altid bruge din sunde fornuft og checke om der er hold i oplysningerne inden du sender dem videre. De fleste tænker: Jeg gør det bare for tænk nu hvis det er rigtigt:
– Men tænk nu hvis det er forkert?

Så gør dig selv og dine omgivelser den tjeneste at få bekræftet rygterne inden du bringer dem videre. Lidt sund fornuft skader aldrig og ellers er her et par regler man kan benytte:

  • Hvis det er for godt til at være sandt er det for godt til at være sandt
  • Lokalpolitiet sender IKKE advarsler ud på Facebook
  • Søg på Google og håb på at nogen andre har be- eller afkræftet advarslen
  • Hvis du ikke kan få det bekræftet er det sikkert ikke sandt.

Incoming search terms:

Read More

Vil Google+ erstatte Facebook og Twitter?

I går spurgte Google+ brugeren +Peter Andersen om hvor meget folk bruger Facebook og Twitter efter Google+ er kommet på banen. Det fik mig til at tænke over mit eget forbrug. Mit første bud var at jeg bruger 40% af min Social media tid på G+, 40% på FB og 20% på Twitter, men i virkeligheden er det måske en anelse mere nuanceret.

Min tid på Facebook er stort set uændret. Det samme med tiden på Twitter. Det betyder at jeg blot bruger endnu mere tid på sociale medier end jeg gjorde før. Google+ har ikke taget tid fra FB eller Tw, men i stedet fra andre online medier.

Jeg tror ikke Facebook og Twitter visner og dør efter introduktionen af Google+, men at de hver finder deres egen berettigelse. Google+ er stadig nyt og folk ved ikke helt hvordan det skal bruges. Derfor er tendensen at man overfører de kendte paradigmer og forsøger at erstatte og sætte i forhold til.

Man så det allerede lige efter afsløringen. Medierne begyndte at analysere Google+ som en konkurrent til Facebook. “Nu kommer Facebook’s afløser”. Efter et par dage drejede diskussionen sig over mod Twitter, som Google+ på mange måder også ligner.

Men måske er Google+ hverken fugl eller fisk og skal heller ikke betragtes som sådan. Det vi ser nu er stadig en betaversion (med 20 millioner betatestere) og det er endnu for tidligt at sige præcis hvor det ender. Og selv HVIS Google+ er en direkte konkurrent til Facebook eller Twitter så har man tidligere set eksempler på hvordan konkurrence kan skabe fokus på et marked til gevinst for alle parter.

Foreksempel eksploderede antallet af FourSquare brugere da Facebook introducerede Places.

Men hvad mener du?
Er Google+ bare en erstatning for Facebook eller Twitter eller er der helt andre perspektiver som vi ikke har set endnu?

Hvis du endnu ikke har prøvet Google+ kan du smide en kommentar herunder. Så sender jeg dig en invitation.

Read More

Et spørgsmål om værdier

Det hænder af og til at man må tage sine egne værdier op til overvejelse. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg i mit liv har truffet beslutninger som jeg senere har fortrudt. Nogle af dem af nød, andre af lyst. Enkelte uden omtanke for fremtiden og de konsekvenser det må have for mennesker jeg endnu ikke har mødt, situationer jeg ikke kan forestille mig, begreber som ligger udenfor min begrebsverden.

Sandheden er, at jeg er smertende bevidst, at nogle af de valg jeg tidligere har truffet, nu ligger mig til last i en grad, som jeg aldrig havde forventet endsige forudset muligt. Men betyder det at mit livssyn er helt forkert? Gør det mig til et dårligt menneske?

En ting er at træffe et uheldigt valg. En anden ting er at ignorere det og leve videre som om intet er hændt. Man hører af og til om mennesker, der totalt afviser at de har begået fejl. Mennesker der bevidst skider på andre og skynder sig videre. Mennesker der totalt overser andres behov og følelser for egen vinding. Den type mennesker stiller sig af og til op og peger fingre af mig. Siger at mine værdier er elendige og råber op om demoralisering og menneskeligt forfald.

Men uanset hvor uheldige mine valg har været, har jeg altid søgt at beholde mit positive menneskesyn. Jeg tror på det gode i mine medmennesker indtil de har bevist det modsatte. Jeg tror på at uanset hvor mange dårlige valg man træffer – af nød eller lyst – så er det de indre værdier der tæller. Og jeg tror på at man kan forbedre sig, man kan vende sig om og gå den anden vej, og man kan bevare sine venners respekt, hvis man selv respekterer andre og husker at respektere sig selv.

Selvfølgelig kunne jeg godt have ønsket at gøre nogle ting om. Men når man står overfor et valg, kan man enten træffe det med hjertet udfra den situation man står i, eller man kan sætte sig ned og tænke, planlægge og analysere. Men livet er ikke et skakspil. Uanset hvor mange træk man tænker frem, kan man ikke forudsige hvad andre gør. Og i modsætning til skak sidder man ikke overfor en enkelt modspiller, men sammen med 6 milliarder andre der hver har deres mening om hvad et godt træk er. Hvis man bruger al sin tid på at tænke forud, analysere alle scenarier og forsøge at styre fremtiden ender man med at chancerne forpasser sig. Man ender med at bruge hele livet på at planlægge, mens alle andre fortsætter livet uden at vente. Uanset hvilke valg man træffer, vil der uundgåeligt være små eller store konsekvenser, så nogle gange må man tage en chance og forsøge at leve med at det måske ikke var det bedste valg.

Det siges at man lærer mere af fiaskoer end af successer. I så fald har jeg grundlaget for at lære en masse. Jeg har for eksempel lært at skelne mellem forskellige nuancer af grå hvor det for andre kun er sort eller hvidt. Jeg har lært at der faktisk er noget godt i alle mennesker – selv de der ikke vil kendes ved det. Jeg har lært at det nogle gange godt kan betale sig at vælge en anden rute end den gps’en har lagt. Det er muligt det ikke er den hurtigste, den korteste eller den mest økonomiske, men den kan byde på oplevelser og lærdom som de fleste andre går glip af.

For mig er det derfor vigtigt at bevare respekten for mig selv. Og den kan jeg ikke bevare ved at træde på andre, ved at fordømme folk fordi de har andre værdier end jeg, eller ved bevidst at skade folk for egen vindings skyld. Jeg kan heller ikke tillade mig at være et dumt svin bare fordi jeg selv har det lidt skidt. Jeg kan ikke lade mine frustrationer gå udover andre. Og jeg kan ikke sprede rygter om andre for selv at virker smart eller cool. En fjer bliver hurtigt til fem høns, og man kan ikke altid være sikker på at dem man snakker med, er i stand til at filtrere tom smalltalk fra reel fakta.

Der findes mange forskellige former for intelligens. Nogle har det med at se god økonomi og prestigefyldt job som et tegn på at man er et godt menneske. Men ærligt talt. Jeg har selv haft en rigtig god løn og en god stilling, og jeg har vist aldrig været et større fjols end dengang, hvor jeg lod jobbet og pengene styre mit liv. Derfor er holdninger og værdier udtrykt i dette indlæg heller ikke nogen jeg har haft hele livet. Desværre har det taget et par omveje at nå hertil. Jeg indrømmer blankt at min økonomiske sans i bedste fald er mangelfuld, men til gengæld besidder jeg andre kvaliteter, der i de fleste sammenhænge er vigtigere.

Mine fornemste værdier, og de værdier jeg vil forsøge at viderebringe til mine børn, er næstekærlighed, omsorg og gensidig respekt. Og skulle de ende med at være økonomisk på røven i perioder vil jeg elske dem alligevel – uanset hvilke valg der har bragt dem i den situation. Kærlighed og respekt er langt vigtigere end ussel mammon. Jeg vil aldrig hæmme deres mulighed for at slå gps’en fra og køre et smut væk fra hovedvejen, men jeg vil altid være der til at guide dem tilbage igen, og det skal de vide.

Så du, der nu sidder og læser dette. Det kan da godt være du har en ide om hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det er muligt du vil fordømme mig på baggrund af ting du har hørt fra folk, der har et marginalt kendskab til mig som person. Det er muligt at mine værdier er markant anderledes end dine – men hvis det er tilfældet, er det måske dig, der er et dårligt menneske og ikke mig.

Incoming search terms:

Read More

Android vs iOS – Hvad har du valgt?

Der er altid nogen der skal slås.
Enten er det PClovers mod MacHeads eller også er det Brøndby fans mod FCK fans.

Hvem er bedst og hvorfor?

På mobiltelefonfronten er det lige nu kampen mellem Android og iOS der står for den mest intense debat. Og begge har deres fordele og ulemper.

iOS findes kun på iPhone (og iPad)
Det betyder at Apple kan optimere systemet til få kendte enheder. Men samtidig har de også magten over alt hvad der udvikles til iOS. Det betyder at de kan kontrollere at alt hvad der udgives er 100% kompatibelt og velkørende men også at det sætter grænser for udviklingen.

I den anden grøft er Android, der kører på 100vis af enheder fra forskellige producenter.
Android er åbent og det betyder at ingen kan vide sig sikre. Hvor der er frit slag med hensyn til udviklingen er der også af og til problemer med kompatibiliten. De mange forskellige producenter betyder at softwareudviklerne skal tage hensyn til et hav af forskellige hardwarekonfigurationer og alene det kan betyde større udfordring en Apples meget ensrettede iOS.

Vi (nørder) kender det fra webudviklingen, hvor websitekompatibilitet ofte volder besværligheder. Traditionelle softwareudviklere kan have de samme problemer med Windowsplatformen, der ligesom Android benyttes på hardware fra forskellige producenter.

Som avanceret Androidbruger er man på en evig jagt efter den perfekte softwarekonfiguration. Alene optimering af batterilevetid er en konstant måling, søgen, vurderen og tilpasning. Den jagt slipper de fleste iPhone brugere for, da det er relativt få parametre de har at pille ved.

Er denne frihed så god for brugeren eller ville det være bedre hvis hele systemet var låst?

I virkeligheden er Android nok bedst for producenterne. De har mulighed for at lave avancerede, tidssvarende produkter uden selv at skulle sidde med udvikling af styresystem fra bunden. For brugerne er Android en god mulighed for at få masser af spændende indhold uden at være bundet til Apple.

Men efter min mening har Android brug for mere styring. Når man ikke kan regne med at en applikation fra Android Market virker på sin splinternye Androidtelefon fordi kameradriveren er forkert eller fordi skærmen er for stor så mister man tilliden.

Regler og rammer er ikke nødvendigvis et onde. Ofte trives kreativiteten bedre under pres så måske var det på tide at lægge nogle retningslinjer for softwareudviklingen og for producenternes tilpasninger af system og hardware så man som bruger ikke oplever den slags problemer.

Og når det så er sagt så er Android stadig min foretrukne mobilplatform. Jeg elsker alle de tilpasningsmuligheder jeg har og jeg elsker at gå og nørde med det.

Men hvad med dig?
Hvad har du valgt – og hvorfor?

Incoming search terms:

Read More

Sociale medier dræber kreativiteten

1. april 2011


I dag er det første april. Aprilsnardagen. Den dag hvor man traditionelt skal forsøge at narre så mange som muligt med små kreative påfund.

Dengang jeg var en bette knejt (onde tunger vil påstå at det er jeg stadig) var TV Avisen dagens højdepunkt. Det var den ene dag om året hvor jeg bare SKULLE se nyhederne og forsøge at gætte hvilken underlig historie de havde fundet på.

Men nu når jeg logger på Facebook (det er selvfølgelig det første der sker når jeg vågner) er mit feed oversvømmet af folk der skriver: “I dag er det første april. Spændende at se hvad folk finder på” eller “Jeg tror ikke på noget i dag“.

– Jeg har vundet en million i lotto. Jeg gi’r bajere til alle i aften
– Aprilsnar! Mig kan du ikke narre!
– Nej, dit fjols. Men jeg har 400 venner på facebook. Hvis du havde holdt din kæft kunne vi måske have moret os sammen i stedet for at du absolut skal spille smart. Kan du måske selv finde på noget bedre.

Det gælder ikke længere om at være kreativ og finde på små sjove historier, der kan narre andre. I stedet synes det at være mere udbredt at 1. april er en konkurrence om hvor mange afsløringer man kan præstere. Af en eller anden grund er det vigtigere at fortælle at “Mig har du altså ikke narret” end at se hvor mange andre der kan blive narret”.

De sociale medier er selvhævdelsens mekka og skamløs selvpromovering tillader ikke at man holder sig i baggrunden. Ej heller at andres kreativitet belønnes.

Det er ærligt talt lidt synd.

Read More

Sushi er blevet hverdagskost

Jeg sidder lige og morer mig over nogle artikler på pol.dk som omhandler de mange sushisteder der popper op i København. (Jeg går udfra at det er det samme over hele landet)

På Osaka kan man også få sushiens nødvendige tilbehør: edamamebønner, kimchee og tangsalat. Herudover byder transportbåndet på et udvalg af varme retter, der spænder fra kammuslinger til stegte nudler.

http://ibyen.dk/restauranter/guide/ECE983694/guide-spis-loes-af-sushi-paa-transportbaand/

Det pudsige her er at Kimchi er noget af det mest koreanske man kan forestille sig, men japanerne har efterhånden taget de chilifermenterede kinakål til sig som et eksotisk indslag til den ellers meget fine og nærmest smagsneutrale madkultur.

Hold da op, hvor dukker der mange konkurrenter op. Det er som om kinesisk mad er blevet synonym med sushi, og det er synd, men restaurationsbranchen er hård, og det gælder jo om at overleve.

http://ibyen.dk/restauranter/ECE1072031/stor-sushikaede-aabner-ny-filial/

Og det er jo rigtigt. Sushi er ikke længere et japansk fænomen, men noget der eksisterer i kombination med Thai Wok, Kina buffeter og Mongolian Barbeque…

Der var engang hvor mexikansk mad var ensbetydende med Chili con Carne og alle cafeer og restauranter smed det på menukortet. Oftest var det bare en kødsovs med brune bønner.

Jeg har lidt på fornemmelsen at det er det samme med sushi. Bare fordi en skævøje klasker lidt fisk på en håndfuld kogt ris betyder det altså ikke at det er sushi. Det er muligt det smager godt, men det er lidt falsk varebetegnelse.

I Japan tager det 11 år før man er færdiguddannet som sushikok, så jeg tvivler på at hende den 17-årige kineser i den lokale “Running Sushi and All You Can Eat China Grill & Wok House” der dagligt ruller nigiri har taget den uddannelse. Når man i sushiens hjemland bruger så lang tid på det er det jo ikke fordi de er dovne eller uintelligente. Der er måske mere til det end blot at lægge rå fisk på ris.

Incoming search terms:

Read More