Archive for On the Web

Dobbelt så godt?

// august 12th, 2010 // No Comments » // On the Web

Jeg ved ikke om det bare er mig men…

Nå jeg læser denne artikel hos politiken så virker det som om der er noget galt.

»Salget af sms-billetter er fantastisk positivt. Vi har solgt langt over tre millioner sms-billetter i år«, siger Niklas Marshall, salgsdirektør i DSB S-tog, hvilket svarer tiul cirka 14.000 billetter betalt med mobiltelefonen hver dag.

»Siden vi etablerede ordningen med sms-billetter, er kurven steget støt. 27 procent af vores samlede enkeltbilletter er sms-billetter i dag. Vi sælger 13.000-14.000 billetter om dagen på den måde«, siger Anders Due, centerchef for kunde- og markedscenter hos Movia.

Men er det ikke temmeligt svært at se om en billet i hovedstadsområdet er købt til S-Tog, Bus, Metro eller en hvilken som helst kombination af disse?

Er det i virkeligheden ikke de samme tal, som både DSB S-tog og Movia udtaler sig om?

Hallmark virussen kører igen

// februar 4th, 2010 // Kommentarer slået fra // On the Web

Der er gået mere end to år siden denne email første gang gik verden rundt, og selv om sikkerhedsselskaber, teleselskaber og tusindvis a blogindlæg dementerer virussens eksistens er der stadig folk, der blindt videreseneder advarslen.

Mailen har udviklet sig lidt gennem tiden. For eksempel har den nu tilsyneladende fået politiet som afsender, men den bære stadig præg af at være oversat med med et automatiseret værktøj og altså ikke af en politiassistent.

Kære alle!

Videresend denne advarsel blandt venner, familie og kontakter.

I løbet af de næste par dage – forsøg ikke at åbne nogen besked med titlen “POSTKORT FRA HALLMARK”, uanset hvem der sendte den til dig. Det er en virus, der åbner et postkortbillede som “brænder” hele harddisken C på din computer.

Denne virus vil blive modtaget af nogen, der har din E-mailadresse i deres kontaktliste. Derfor er du nødt til at advare alle dine kontaktpersoner – det er bedre at få dette budskab 25 gange end at modtage virus og åbne det.

Hvis du modtager en mail kaldet postkort – skønt sendt til dig fra en ven – må du ikke åbne den. Slet den omgående og sluk computeren øjeblikkeligt.

Dette er den værste virus bebudet af CNN. Den er blevet klassificeret af Microsoft som den mest ødelæggende virus nogensinde.
Denne virus blev opdaget af McAfee i går og der er ingen reparation endnu for denne type virus. Denne virus ødelægger harddiske hvor vigtige oplysninger opbevares.

Giv denne advarsel til dine venner. Husk: Hvis du sender advarslen, vil det være til gavn for alle.

Med venlig hilsen

Midt- og Vestjyllands Politi

______________________________________
Lene H. Gabel, politiassistent

Lokalpolitiet i Thisted
Vold og Straffelov
Telefon: 9619 1490 Mobil: 72 58 30 65
Lokal: 4139 Mail: lhg001@politi.dk

Man kan så spørge sig selv:
Hvorfor udsender politiet ikke en officiel pressemeddelelse i stedet for et kædebrev?
Og hvis de alligevel vælger at gøre det, hvorfor skriver de det så ikke på rigtigt dansk?
Hvorfor skal jeg videresende beskeden til mine venner og famile?
Burde jeg ikke sende den til et landsdækkende medie i stedet?
Hvem er det der har sendt mig den besked? Er det en, der har checket sine kilder?

Som altid. Hvis du bliver opfordret til at sende noget videre til alle du kender så gør det ikke.
Denne slags emails har nogenlunde samme effekt som den gamle “polske virus”:

Dette er en polsk virus. Vi har ikke nogen programmører. Send denne mail til alle i dit adressekartotek, og slet derefter din harddisc

og den skal behandles på samme måde…

Så lad lige panikken ligge lidt endnu… Der er ingen officielle udmeldinger om en national vaccine mod Hallmark…

Facebook spam, scam, hoax og det der er værre

// februar 4th, 2010 // Kommentarer slået fra // On the Web, Social

I december 2009 blev op mod 80.000 mennesker snydt af en Facebook gruppe.

De havde tilmeldt sig gruppen fordi ophavsmanden havde hævdet at en organisation ville give 3 kr pr medlem til forskning i hjertesygdomme.

Da gruppen rundede 80.000 medlemmer skiftede den pludselig navn til “Afskaf kvinders valgret”.

Det viste sig at gruppen var en enkelt mands kampagne for at få folk til at indse at man ikke blindt skulle tilmelde sig alle grupper uanset gruppens gyldne løfter.

Og hvad er det så folk med knap så reelle bagtanker kan få ud af at få dig med i en gruppe?
Jo, Facebook ved godt at der er flere penge hos virksomheder og organisationer end der er hos brugere, men samtidig ved de at de data, der er tilgængelige på brugerne er deres aller største asset. Det er disse data, der er Facebook’s guld (og det er også disse data, der gør at Facebook aldrig vil blive et betalingssite)

Når man opretter og administrerer en gruppe eller en side har man adgang til detaljeret demografisk data på sine medlemmer og endnu vigtigere: man har ret til at sende dem beskeder, mails, reklamer, spam…

Så når du ser en gruppe der hedder “DISLIKE BUTTON – FINALLY HERE – JOIN TODAY”, “I Have 7 Black iPhones And 7 White iPhones To Give Away To 14 Random People” eller “Join now to get free Farmville cash” så er der intet hold i det.

Hver gang politiet bliver spurgt om Nigeria mails eller andet af samme slags, sidder der en fyr og siger “Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det sikkert også”. Det samme gør sig gældende på Facebook.

Og hvad er det så der er værre?
Der har værret rygter om at grupper med mange billeder af børn var blevet oprettet af pædofile, og selv om dette ikke på noget tidspunkt er bekræftet, så er der en reel risiko. Det er langt fra alle, der har sat sikkerhedsindstillingerne korrekt, så er man først medlem af en gruppe vil der være fuld adgang for gruppens øvrige medlemmer til at se info og billeder.
- igen, det er IKKE bekræftet.

Thomashutter.com har en lang liste over Hoax grupper. Facebook forsøger selv at lukke ned for dem, men det er lang fra alle de når at fange, så indtil videre er rådet herfra: TÆNK DIG OM!

Mange har den holdning at “selv om jeg ikke tror på det så skader det jo ikke”
- men hvad nu hvis det gør…?

Apple iPad Giveaway –Be The First To Get One!

// februar 3rd, 2010 // Kommentarer slået fra // On the Web, Social

My God!!!

Det var da noget af en hoax.

En gruppe på Facebook lover at man er med i konkurrence om en gratis Apple iPad, og det er man sikkert også, men måden de har gjort det på stinker langt væk af snyd.

Det er vist noget, der skal graves dybere i…

Klik på billedet for at se nogle af fælderne

Læg i øvrigt mærke til

  • Ingen afsender på kampagnen
  • Ingen terms and conditions – de ligger på en ekstern side, som i øvrigt redirecter til en tredje side
  • Fake comment box – som åbner Facebooks invite box
  • Stærkt begrænsede muligheder for at kommentere på kampagnen

Virale kampagner på Facebook

// februar 3rd, 2010 // 8 Comments » // Moons mening, On the Web, Social

Mange firmaer er begyndt at bruge Facebook som marketing platform, og en af metoderne til at få flere medlemmer er at lave små virale kampagner.

Ofte ser man en konkurrence, der er sat op som et event.
Deltagerne bliver bedt om at
1. tilmelde sig eventet
2. Invitere så mange venner som muligt
3. Skrive på eventets wall hvor mange der er inviteret

Her er et eksempel fra Facebook:

Sådan deltager du i konkurrencen om at vinde en [...] til en værdi af 2000,- DKK.

Det eneste du skal gøre er således:
1) Afkryds feltet “Deltager” under “Dit svar” til højre på denne side.
2) Invitér dine venner til begivenheden
3) Skriv hvor mange du har inviteret på væggen

Husk at meld dig ind i [...] gruppen. Så vil du i fremtiden altid få vores tilbud!

——————————————————————–

OBS! Vil du markere alle dine venner er der en let genvej

1) Når det vindue hvor du invitere alle dine venner er åbent, så fjern www.facebook.com/event.php?eid=[...] fra adresselinjen.

2) Indsæt følgende kode:
javascript:elms=document.getElementById(‘friends’).getElementsByTagName(‘li’);for(var fid in elms){if(typeof elms[fid] === ‘object’){fs.click(elms[fid]);}}

3) Tryk enter og alle dine venner vil nu være markeret

Principielt er det godt nok. Folk tilmelder sig gerne når der er chance for at vinde en præmie. Omtalte konkurrence har netop nu 610 deltagere og næsten 17.000 der er inviteret.

I forhold til traditionelle kampagner hvor man skal tippe 5-10 venner for at deltage når man et langt større publikum hos Facebook, hvor en gennemsnitlig Facebook bruger har mellem 150 og 200 venner.

Desværre er der i Facebook ikke mulighed for at tracke om disse overhovedet reagerer på eventinvitationen og om der overhovedet er sendt et så stort antal som påstået. Derfor har disse kampagner en begrænset effekt, og set fra marketingchefens synspunkt er målbarheden stort set ikke-eksisterende og derfor som oftest ikke interessant.

Løsningen på problemet kan være at lave en progressiv konkurrence, hvor præmiestørrelsen afhænger af antallet af tilmeldinger.

Eksempel:
Ved 1000 tilmeldte er præmien et gavekort på 100 kr
Ved 5000 tilmeldte er præmien et gavekort på 1000 kr
Ved 10000 tilmeldte er præmien et gavekort på 10000 kr

For de få Facebookbrugere, der rent faktisk bruger hovedet når de hopper med i sådan en konkurrence er der endnu en fordel.

I de traditionelle konkurrencer, hvor man kan vinde eksempelvis en iPhone uanset hvor mange deltagere der er, vil der være mindre chance for at vinde jo flere man hiver med. Her giver den eksponentielle kampagne et øget incitament til at hverve sine venner. Jo flere vi er, jo større er præmien. (-og jeg lover at dele hvis jeg vinder)

Og når vi nu har fået jer tilmeldt, så skyder vi lige en voucher afsted, som gør at I rykker jer fra at være ubetydelige nassende konkurrencedeltagere til at være rigtige kunder…