Vores to børns institutioner rammes med meget stor sandsynlighed af forældreblokader de næste par dage.

Der er ingen tvivl om at besparelser, der rammer vores børn ikke er en god ting, og selvfølgelig er jeg ikke enig i at kommunens varslede besparelse på 120 millioner på børne-ungdomsområdet skal gå udover børnene.
De er vores fremtid.

Men

Når jeg i datterens institution mødes af plakater med stor uhjælpelig barneskrift på farvet karton, hvor slagord i forslidte fraser opfordrer forældre til at smide alt andet overbord og være med i en blokade, så bliver jeg lettere irriteret.

Når forældrebestyrelserne bruger børnenes karton og farver for at undgå besparelser så undrer jeg mig.

Når en gruppe forældre vælger at forhindre mine børn i at blive passet, så jeg tvinges til at tage weekenden i brug for at nå mine deadlines, så bliver jeg decideret arrig.

Og hvem er det egentlig, der deltager i disse blokader?
Mit gæt er

• forældre, der enten er på overførselsindkomst eller i skånejob (for hvordan vil de ellers kunne hive en dag ud af kalenderen til den slags). Disse betaler i forvejen ikke fuld pris for institutionspladserne.
• kommunalt ansatte eller andre, der ikke har deadlines og som har et utal af ekstra fridage, der kan bruges på den slags. Jeps… det er de der med 8-16 jobs og betalt frokost, der klager over at 6 ugers ferie og ekstra omsorgsdage ikke er nok.
• folk, der ikke kan indse at de selv har været med til at vælge de politikere, der nu varsler besparelser. “Jamen de lovede jo mere pension, flere penge til børnene, billig bolig til alle og meget mindre i skat. Hvorfor kan de dog ikke holde det?”

Derfor opfordrer jeg nu til forældreblokade-blokade.
Jeg forestiller mig at man kunne sætte et tæskehold udenfor institutionerne og få dem til at sørge for at ingen forhindrer børnene i at blive passet. Jeg ser ikke nogen grund til at give mig, min familie, min arbejdsplads, mine kollegaer, vores kunder, vores samarbejdspartnere og mange andre problemer bare for at få et budskab igennem.

Jeg har ingen sympati for den slags handlinger.
I mine øjne er de en flok forkælede fjolser med brosten og bannere, der kæmper for en sag, som i forvejen er tabt og generer en masse folk undervejs.

børnehave blokade

Dagens ret i går var tarteletter.

Jeg har et lidt nostalgisk / romantisk forhold til den slags mad.
Noget med at det stod på menuen engang for længe, længe siden til en større familiefest, hvor stemningen og omgivelser gjorde maden til noget specielt.

Så jeg nød dem, gjorde jeg, de små sprøde sataner med fyld af rejer, krebsehaler og fiskeboller…

Fiskeboller?

Jeg anede ikke at fisk HAVDE boller.
Tænk hvor mange hanfisk, der har måttet lade livet for at vi kunne få fiskeboller i går.
Og hvad med resten af fisken…? Bliver den brugt til noget, eller skærer man bare bollerne af og kasserer resten?

Og hvor store er de fisk?
Jeg mener… størrelsen på bollerne antyder at fisken minimum måtte have været på størrelse med en middelstor hund.

Nå.. de smagte nu heller ikek alt for godt..
Det gjorde rejerne og krebsehalerne til gengæld.

Nogen ta’r det tungt.
Jeg ta’r det letter’

mad

Jeg er træt.

Her et par dage efter festen ligger alkoholens tåger stadig som en dyne over hovedet.

Indrømmet. Jeg fik måske en anelse for meget champagne fra Moët. En lille smule for meget humle fra Carlsberg og jeg mindes noget om at jeg også stod med en drink på et tidspunkt.

Jeg kan høre på de andre, at det har været en fantastisk fest, men selv lå jeg lige på den forkerte side af hvad der er tilrådeligt at indtage af alkohol, hvis man samtidig vil være i stand til at huske at man har haft det sjovt.

Jeg er dog ikke i tvivl om at festen har været god og at maden var helt eminent. (Jeg var stadig relativt ved bevidsthed da vi spiste)

Desværre var jeg ikke i stand til at tage billeder fra festen.

I et par uger har jeg gået og undret mig lidt over at hjemmemaskinens Task manager ikke kunne kaldes frem. Den traditionelle CTRL-Alt-Delete kombination returnerede en fejlbesked med teksten:

Joblisten er blevet deaktiveret af din administrator

Nu gik jeg jo godt nok ellers og troede at JEG var administrator på MIN maskine - altså, det plejer jeg da at være, med Windows mener tilsyneladende noget andet.

Eftersom det ikke er første gang Windows systemet har haft andre meninger om hvordan min maskine skal fungere end jeg selv har, er det først nu jeg har taget mig sammen tilat undersøge problemet.

Det viste sig at løsningen var meget simpel og som altid kun en Googlesøgning væk.

Tilbage er så spørgsmålet: Hvem har leget administrator på min maskine?

Siden jeg tilmeldte mig Imity har jeg kørt en agressiv online politik, som betyder at jeg bevidst har valgt ruter til og fra arbejde, hvor der har været potentiale for at møde mange mennesker.

Det har resulteret i at jeg nu er den næst-mest aktive imity bruger.

Det sjove er at selv om jeg angiveligt har “mødt” over 4300 tændte bluetooth enheder (plus et stort antal, som på grund af dårlig netforbindelse eller nedetid på imity serveren ikke er registreret) har jeg kun mødt sådan cirka to andre imity brugere.

Af disse to var konen den ene.

Strategien fremover må være at opsøge steder, hvor man kan forvente at møde andre imity brugere.
Aner bare ikke hvor den slags opholder sig, men jeg har en teori om at en stor del af dem hænger ud på steder som ITU.

n95 imity

Lige siden Ole Friis og Daddy Drugstore spillede til en gymnasiefest engang i starten af 90′erne har jeg været stor fan af Ole Friis.

Jeg fes direkte ud og købte hans plade og har hørt den uendeligt mange gange.
Desværre har jeg ikke længere en maskine som kan afspille de gamle vinyler så nu er jeg på jagt efter et sted hvor man kan finde noget af den gamle Odense-drengs musik.

Helt præcist leder jeg efter
Sidewalk: Sidewalk (1985)
Finn og de fem fejl: Finn og de fem fejl (1986)
Den syngene sten (Bellevue teatret) (1986)
Daddy Drugstore: Soul
Look what the cat dragged in: Inside Out (1990)
Ole Friis: NrNogood (1994)
Ole Friis: Fool’s Journey (1996)
Scientific Feet: (album name unknown)
Ole Friis: The Big Freeze (1997)
samt i øvrigt alt andet han har lavet…