theDOTfactor

I morgen er det slut med at bo i eksil på Frederiksberg.
Så vender vi hjem til kendte omgivelser i Helgoland Strandpark.

Hjem til et TV, der kan ses på mere end 2 meters afstand.
Hjem til en internetforbindelse der med 10mbit upload og download ikke skulle byde på flaskehalse selv om man ser TV2news online samtidig med at Gry render rundt i Second Life.
Hjem til sengen, møblerne, køkkenet.
Hjem til den trappeløse adgang til hoveddøren.
Hjem til nymalede vægge og nylagt gulv.
Hjem…

Fjerde Januar slettede jeg spam mappen på min Gmail.
Siden da er der tikket (indtil videre) 6177 spam mails ind i boxen… (plus det løse som jeg ikke gad at markere)

Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget tid jeg skulle have brugt på at slette mails, hvis jeg ikke havde brugt gmail til modtagelse af det hele.

Med til historien hører selvfølgelig at jeg på flere domains har et “catchrest” alias sat op, så uanset hvad man skriver foran f.eks. @dkdotdk.dk så lander mailen hos mig (eller i spam mappen).

email gmail spam

I disse dage tilbringer jeg min fritid sammen med familien i en toværelses lejlighed i en europæisk storby.
Vi har møjsommeligt pakket de mest nødvendige ting ned, og slæbt dem med os op på fjerde sal.

Vi kan sidde i den lille stue og nyde udsigten over byens tage og følge med i det hektiske liv, der udfolder sig på gaden fire etager under os.

Det er i det hele taget næsten som en storbyferie.
Bortset fra at vi ikke ved hvornår vi skal hjem igen.
Bortset fra at vi også har taget hhv studier og arbejde med os.
Bortset fra at vi skal hele vejen hjem til Amager hver morgen og hver eftermiddag for at aflevere og hente børn i institutioner.

Og imens vi er væk knokler 3×34 med at få resten af vores lejlighed pakket i kasser og kørt på lager.
Imens vi er væk rykker tømrerne ind og fjerner alle vores gulve.
Imens vi er væk kommer ISS Damage Control forbi med deres Super Steamer 3000 (næsten som set på TV) og dampkoger alt hvad der måtte være af skimmelsvamp i lejligheden.

Og når vi engang vender tilbage til Amager er det til nylagte gulve på et forhåbentligt svampefrit fundament og med en fornyet chance for at få alle de ting smidt ud, som vi alligevel aldrig bruger…

Men indtil videre kan vi findes i en lejlighed på det ydre Frederiksberg - godt klemt sammen i en lidt for lille lejlighed med en lidt for langsom internetforbindelse.

skimmelsvamp

Pludselig er dagen kommet så nær, at man ikke kan slippe udenom.
Man bliver nødt til at bremse hårdt op, hvis man da ikke forsøger sig med en undvigemanøvre som implicerer både en pæn portion af bankens penge og en flyver med næsen mod syd.
Jeg vælger at trykke bremsen i bund. Jeg vil ikke ramle hovedkulds ind i den dag.
Jeg er klar over at jeg burde have forberedt mig bedre. Det er trods alt ikke første gang i mit liv at jeg oplever den dag. Og år efter år gentager det sig. Pludselig er den der, og jeg er ikke forberedt. Lidt ligesom i gymnasietiden når man skulle aflevere dansk stil.

Nå men altså…

Jeg har igen i år produceret årets julekort til fætter Sørens vinbiks. Kortet er lavet på tre sprog og det tog sammenlagt to timer at få det smækket sammen i Photoshop. (Jeg burde vel tage standard design priser for den slags -> 1000 kr/time). Desuden røg der lige et ekstra design af julekort afsted til Sørens kærestes firma, som jeg også tidligere har leveret den slags services til.

Og så er der jo familiens julekort, der ligesom tidligere er flikket sammen af et børnefoto og noget baggrund og tekst. Kortet kan ses i fuld format på børnenes blog: ilbox.dk/askaamoon. samt for nogle specielt udvalgte også i den nærmeste postkasse eller mailbox.

Og så er der jo historien om ADtomics julefrokost i Dublin.
Det var en fantastisk fest… og mere kan jeg nok ikke tillade mig at sige i et offentligt medie…

Åh.. ja… Så blev det alligevel jul igen hvadenten vi kan li’ det eller ej.
Personligt glæder jeg mig til det hele er overstået og det nye år er skudt godt i gang, så jeg for alvor kan tage de udfordringer op, som min (relativt) nye stilling byder mig.

Hvordan kan man ikke glæde sig til næste cabaret aften.

Trods det at den er placeret på den dag, der i almenheden (og blandt de danske bryggerier) er kendt som J-dag mødes vi - denne gang 5 personer så vidt jeg er orienteret - i en lejlighed på Amager, hvor der endnu engang skal gambles, snakkes og drikkes…

Denne gang tror jeg, at jeg vil prøve at undgå at tabe alle mine penge.

cabaret kortspil

I dag tog jeg bilen på arbejde. Regnen var godt nok stilnet af, men jeg havde bare ikke lyst til at cykle.
Ja, jeg ved det godt. Andre cykler 10-15 kilometer HVER dag uanset vejret, men jeg må jo bare holde fast i, at jeg er IKKE som de andre - jeg er nooooget for mig selv…

Så jeg tog altså bilen, gjorde jeg.
Og et eller andet sted vidste jeg jo godt at turen omkring H.C. Andersens Boulevard kl 8:30 om morgenen ikke er noget for de utålmodige, så jeg huskede Danni’s ord om at det måske ville kunne betale sig at køre udenom.

Hmm.. udenom. Hvordan er det lige man gør det.
Det er enten over Knippelsbro og Christianshavn, men erfaringen siger at den vej om muligt er endnu mere tilstoppet end Langebro, så det er ikke rigtigt et alternativ.

Udenom ifølge Danni’s forslag betød Vejlands Alle, Sjællandsbroen, Dybbølsbro. En tur på cirka 14 kilometer som alternativ til de knap 6 kilometer der er når man kører den korteste vej.

Nå, men hvo intet vover (sparer en masse tid)
Jeg begav mig ud på den lille omvej, hvor første test af tålmodigheden var da Amagerbrogade skulle krydses. Det gik dog relativt hurtigt og indtil mototvejstilkørslen var der ikke nogen problemer.
Her var der til gengæld kø. 5 kilometer i timen henover Sjællandsbroen pakket ind i biler til højre og venstre. Tiden gik og jeg begyndte at fumle med telefonen for at finde nummeret til kontoret frem, så jeg kunne ringe og sige at jeg ville blive forsinket.

Så løsnede det pludselig op og der var fri kørsel hele vejen til Gasværksvej.
Jeg var fremme på under en halv time. Turen over H.C. Andersens Boulevard tager mellem 30 og 40 minutter i bil (20 minutter på cykel), så jeg var ærligt talt en smule imponeret.

Uanset dette er det nok ikke noget jeg gør igen. Det føles mere rigtigt at køre 6 KM end at køre 14 KM også selvom det er hurtigere at tage den lange vej. Jeg kunne måske også bare prøve at tage mig lidt sammen og bruge cyklen i stedet.

- men som man siger: Der findes ikke et gærde så lavt at jeg ikke kan gå uden om.