theDOTfactor

Gamle Darwin må vende sig i sin grav i disse dage.

Efter at have fordøjet nyhederne lidt og set reaktionerne fra andre bloggere, bliver jeg vist nødt til at komme med et lille opstød, for efter at regeringen har besluttet at lesbiske og enlige skal have statsstøtte til kunstig befrugtning synes jeg at alt hvad der går under begrebet medmenneskelighed efterhånden er røget lidt ud af et sidespor.

Blandt dyrene sker der en naturlig udvælgelse. De antiloper, der fødes med for korte ben og derfor ikke kan løbe hurtigt, bliver ædt af løver og får derfor ikke mulighed for at formere sig og videregive deres gener. Omvendt er en hurtigtløbene antilope bedre til at undgå at blive ædt og får derved øget chance for formering.

Det er de syge og forkrøblede dyr, der lader livet og de stærke, der viderefører arten.

Hos mennesker ser man en øget tendens til at alle er lige og alle skal nyde den menneskelige ret det er at føde og opfostre børn. Svært fysisk handikappede får hjælp til at blive gravide, de får støtte af staten - dvs. alle os, der er så heldige at være nogenlunde raske og derfor kan arbjede for føden og betale skat - og de får sågar betalt for deres kejsersnit fordi de ikke er i stand til at føde normalt, deres børnepassere fordi de ikke er i stand til at tage sig af deres børn og for alt muligt andet fordi man i medmenneskelighedens ånd har RET til at få børn og ret til at leve et “normalt” liv…

Drop det dog… jeg har intet imod handikappede, men uanset hvordan man vender det så er de IKKE normale og lever i forvejen ikke et normalt liv.

Nu skal folk, der er ikke er fysisk belastede også have statens hjælp til at få børn - og det på trods af at de IKKE fejler noget, der skulle forhindre dem i at få børn på normal vis. Folk, der har valgt at leve et single liv, fordi de er sig selv nærmest og ikke kan klare at dele tilværelsen med nogen, der af og til vil have en anden mening og derfor sige dem imod. Eller fordi de er så grimme at ingen vil have dem.

Og folk, der har valgt at leve sammen med en person af samme køn og som derfor ikke blandt parret har den samme mængde af testosteron tilgængeligt som andre “normale” par.

At være lesbisk eller single er ingen sygdom og selvfølgelig kan det derfor ikke helt sammenlignes med den lille anekdote om antiloperne. Men det er et bevidst valg truffet af voksne mennesker. Det er en levestil som ikke er “normal” i normalitetens gængse forstand. Vi accepterer deres valg og anerkender dem som normale mennesker, men så må de satme også kunne opføre sig og formere sig som normale mennesker.

Hvis lesbiske vil behandles som normale mennesker og have verden til at forstå at homoseksualitet ikke er en sygdom er der vel heller ingen grund til at de skal have samme behandling som handikappede…

Rundt omkring i verden er der millioner af hjemløse, forældreløse børn og jeg har intet imod at lesbiske og enlige adopterer hvis de skulle have lyst til det, men samtidig med at staten afsætter millioner til at gøre lesbiske og enlige gravide (Jens Rohde håber sikkert på at han kan hjælpe til) afskærer man unge, fornuftige mennesker fra at adoptere.

En af mine bedste venner kan ikke få lov til at adoptere. Hun er ikke lesbisk, hun er ikke single, men hun har af andre årsager ikke mulighed for selv at få børn. Og det er sgu synd for hun ville blive alletiders mor og hendes kommende mand ville kunne levere en passende mængde faderlig kærlighed - noget som lesbiske og enlige kvinder vil have svært ved…

Det var MIN mening.

Andres meninger:
http://geo.smartlog.dk/55422_Geo_goes_politisk.html
http://www.lasserimmer.dk/?p=66

Det er en menneskeret at kommentere på andres blog indlæg.

Ja, det er måske endda en PLIGT at give sin mening tilkende, når man har læst indlægget - det være sig positive og anerkendende små roser eller spydige, nedladende små torne. Det vigtigste er at man viser at man har læst og taget stilling.

At kommentere andres kommentarer er en ganske anden sag. Her kommer man nemt ud på et sidespor i forhold til det originale indlæg. Retten til at kommentere har man selvfølgelig stadig, men pligten begrænser sig til at man i videst muligt omfang bør holde sig indenfor de fastsatte rammer.

Dernæst er det blogindehaverens ret til at have det sidste ord… BULLSHIT!
Den KLOGESTE har det sidste ord (at det på denne blog som regel er ensbetydende med blogindehaveren er en anden snak)

Til sidst er der retten til slet ikke at kommentere. Den vil man i princippet altid have men, påkalder man sig den ret bortfalder retten til at sige “Hvad sagde jeg” når alt går som forudset og ramler sammen…